Det er fødselsdagflag på bordet i dag hos Dagrofa Foodservice, hvor den administrerende direktør fylder 50 år. Han har i knap et år været administrerende direktør for virksomheden, der er en af landets største fødevaregrossister.

Niels Miles Frandsen tiltrådte som adm. direktør i Dagrofa Foodservice i marts 2021, og han har siden da fokuseret på at navigere virksomheden sikkert igennem omskiftelige tider, hvor bl.a. coronanedlukninger og stigende energipriser har præget hverdagen.
Her har han blandt andet særligt dedikeret sin opmærksomhed på at optimere virksomhedens logistikkæder og på at skabe endnu tættere bånd til leverandørsiden samt at lægge fundamentet til en lang række offensive satsninger – bl.a. på det digitale område – som i løbet af 2023 skal gøre Dagrofa Foodservice til en mere attraktiv samarbejdspartner for landets spisesteder.
Før ansættelsen hos Dagrofa Foodservice har Niels Miles Frandsen i perioden 2014-2020 været CEO for Alyasra Food, som er en stor foodservice/detailgrossist med fokus på Kuwait og det øvrige Mellemøsten. Han har også tidligere været tilknyttet Novozymes og tidligere været partner i Qvartz (nu en del af Bain & Company).
I 1998 blev Niels Miles Frandsen uddannet Cand.Polit fra Københavns Universitet, og han har efterfølgende gennemført lederuddannelser på University of Columbia.
Privat er Niels Miles Frandsen gift, har tre børn og er bosiddende på Østerbro.



