Tænketanken Frej udgiver i dag Ungeindex 2026, der er en ny repræsentativ undersøgelse af unges viden og holdninger til mad og landbrug.
Ungeindex 2026 giver et sjældent klart indblik i, hvad unge forventer af fremtidens fødevaresystem – og hvor kløfterne er størst mellem ambitioner, viden og virkelighed.
Undersøgelsen bygger på svar fra 1.512 unge i alderen 15-35 år fra hele landet og ét fund springer særligt i øjnene:
Unge vil mere natur – men for mange er grænsen mellem natur og landbrug uklar.
“Unge vil mere natur og mere biodiversitet. Det, synes vi i Frej, er fantastisk. Men samtidig forbinder mange unge intensivt dyrkede marker som en del af den danske natur. Det siger noget om, hvor stærkt det opdyrkede landskab har præget vores blik,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej
Ambitionerne er høje, men forståelsen uklar
Omkring halvdelen af de adspurgte forbinder intensivt dyrkede korn- og rapsmarker med dansk natur – i nogle tilfælde i højere grad end klassiske naturtyper som enge, heder og strande. Skove, søer, åer og moser står fortsat stærkest, men marker fylder højt i unges naturbillede.
Samtidig prioriterer de samme unge biodiversitet og natur højest, når de bliver spurgt om, hvad landbruget først og fremmest bør tage hensyn til – foran både lokale arbejdspladser og eksport.
Det peger på et paradoks: Ambitionerne for naturen er høje – men forståelsen af, hvad natur egentlig er, er for mange uklar.
Fra landbrugsland til naturland
Og det er måske ikke så mærkeligt. Danmark er i dag et af de lande i verden, der har mindst natur – kun omkring 2-3 procent regnes som vild natur. Med Den Grønne Trepart skal vi bevæge os mod 20 procent skov og natur inden for få år.
Det er en nødvendig og visionær omlægning.
Men århundredes intensive dyrkning har ikke bare sat sit præg på landskabet. Det ser også ud til at have formet forståelsen af, hvad natur er.
“Vi skal derfor sikre, at vores forståelse og brug af naturen ændres i takt med, at vi får mere af den, så unge kan udnytte alle de gode ting, som naturen tilbyder os. Vi skaber natur for naturens egen skyld. Men hvis vi samtidig giver unge viden, nysgerrighed og nærvær i naturen, kan vi skabe noget endnu større: en generation, der både trives og passer bedre på den verden, de skal arve,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.
5 hovedpointer
- Unge ønsker, at landbruget prioriterer biodiversitet, dyrevelfærd og klima højest – og forbinder landbrug med natur.
- Kløften mellem landbrugets styrker og unges ønsker er stor.
- Politikere skal lave skrappere regler, så vi både forbruger og producerer grønnere.
- Unge er villige til grønne initiativer – men ikke højere madpriser.
- Køn, bopæl og længden på uddannelse skaber holdningsforskelle – fælles er, at unge oplever at have begrænset indflydelse.
