Fødevarekontrollen ser med en vis alvor på, at Scandic-hotellet i Hvidovre stillede temperatur-belastede buffet-rester tilbage i køleskabet til genbrug dagen efter. Det skriver Ekstrabladet.
”Det indskærpes, at fødevarer ikke må håndteres på en måde, der kan gøre dem sundhedsfarlige eller uegnede til konsum. Følgende er konstateret: Ost, yoghurt, morgenmadsprodukter, rosiner og lign. genanvendes”, skriver Fødevarestyrelsen i en kontrolrapport.
Ekstra Bladet, som har fået aktindsigt i sagen, har været i kontakt med Scandic, men Scandic har endnu ikke vendt tilbage med en kommentar til sagen.