Hindsgavl Slot er klar. De fynske kokke står parat. Den 26. september åbner Landbrug & Fødevarer slotsporten og ruller løberen ud til årets store branchedag – Fødevaredagen.
Temaet for den tilbagevendende begivenhed er i år bæredygtighed. Hvad skal branchens greb være? Og hvordan sørger vi for, at toget ikke bare kører forbi? Fødevaredagen vil sikre, at du er up-to-speed, også i forhold til dine kunder og gæster. Programmet er tilrettelagt, så der er inspiration til netop din kategori, du vil få ny indsigt om forbrugerne og så vil du kunne opleve årets, måske, vigtigste branchedebat. Derefter vil entertainer Andreas Bo afsløre vinderne af Frugt- og grøntprisen, Økologiske Køkkenroser, Mejeriprisen, Slagterprisen og Kantineprisen ved det store awardshow.
Program
Dyk ned i årets spændende program og sæt kryds i kalenderen ved den 26. september 2017, hvor hele fødevarebranchen samles på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Tilmelding
Send en mail til foedevaredagen@lf.dk, hvis du ønsker at modtage en invitation. Det koster 3.000 kr. at deltage.