Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil have fuldt udbytte af den store investering, som Miljø- og Fødevare-ministeriet bruger på forskning. Derfor konkurrence¬udsættes universiteternes myndighedsbetjening over de kommende år.
Konkurrence om forskningen og rådgivningen på miljø- og fødevareområdet skal sikre, at der fås mest muligt forskning for skatteborgernes penge. Derfor konkurrenceudsætter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen universiteternes myndighedsbetjening over de kommende år. Forskningskvaliteten vil altid være afgørende, når der vælges leverandør.
– Vi skal have det fulde udbytte af den massive investering, som vi lægger i sektor¬forsk¬ningen. Når vi bruger over 730 mio. kroner årligt af borgernes skattekroner, har vi en forpligtelse til at sikre, at vi får mest muligt for pengene. Det, at vi for ti år siden indgik aftaler med universiteter om at levere forskning og rådgivning på miljø- og fødevare¬om¬rådet, betyder ikke, at aftalen er eviggyldig. Derfor har jeg besluttet, at forsknings- og rådgivningsopgaverne på miljø- og fødevareområdet konkurrenceudsættes, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
For hver konkurrenceudsættelse foretages en faglig afgrænsning af opgaver, som universiteterne får mulighed for at byde ind på. Alle danske universiteter kan byde enten alene eller i konsortium med andre danske og udenlandske universiteter. Udenlandske universiteter får mulighed for at være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men der skal være et dansk universitet som bevillingshaver. Modellen evalueres i 2018. Konkurrenceudsættelsen vil ske gradvist, så alle opgaver er varslet konkurrenceudsat én gang frem mod 2022.
– Danske universiteter bedriver forskning i verdensklasse, men forskning kender ikke grænser. Derfor åbner vi samtidig op for, at udenlandske universiteter kan byde ind i samarbejde med et dansk universitet. Det er forskningskvaliteten, der er afgørende for hvem der får opgaven, ikke hvorfra forskningen kommer. Målet er at sikre, at vi får den bedste rådgivning. Jeg vil gerne understrege, at det ikke er en spareøvelse. Midlerne bliver på området, og aftalerne forbliver fireårige, så universiteterne stadig har den fornødne økonomiske sikkerhed, siger Esben Lunde Larsen.
Miljø- og Fødevareministeriet får i 2017 forskningsbaseret myndighedsbetjening for 731 mio. kroner, som anvendes på forskning og rådgivning inden for miljø- og fødevareområdet. Det står i regeringsgrundlaget, at regeringen vil konkurrenceudsætte flere skattefinansierede opgaver for at få højere kvalitet og lavere priser.
Fakta om forskning og bevillingerne:
• Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for ydelser, som universiteterne udfører for bl.a. staten, herunder nationale beredskaber vedr. husdyrsygdomme og fødevaresikkerhed, politikudvikling og -implementering samt overvågnings- og direktivimplementeringsopgaver.
• Miljø- og Fødevareministeriets bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening effektiviseres som andre statslige bevillinger med på 2 pct. årligt.
• De enkelte konkurrenceudsættelser overholder retningslinjerne på området og varsles mindst tre år før en evt. opgaveoverdragelse træder i kraft.
• Den samlede forskningsbaserede myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsættes én gang over en 10-årig periode fra 2016-2026. De sidste opgaver varsles konkurrenceudsat i 2022 med virkning fra 2026. Konkurrenceudsættelser efter en fast kadence fortsætter ikke efter 2022. De nye aftaler med universiteterne vil fortsat være 4-årige rullende aftaler. Som hidtil skal der hvert år aftales et konkret arbejdsprogram.
• Udenlandske universiteter får mulighed for at være faglig lead i forhold til metodevalg mv., men der skal være et dansk universitet som bevillingshaver. Modellen evalueres i 2018 med henblik på de næste udbud.
• Private virksomheder kan som hovedregel ikke byde, da der skal være tale om forskningsbaseret myndighedsbetjening.