Fastfood-kæden KFC åbner sidst på året en ny restaurant med drive-in-betjening i Herning.
– Vi har længe haft et ønske om at udvide i Herning. Byen har i vores øjne stort potentiale, og vi er meget glade for, at det nu er lykkedes at få en attraktiv beliggenhed på en af Hernings store indfaldsveje – og tæt på både de mange indkøbsmuligheder i området og motorvejen, siger, Bjartmar Trastarson, direktør for KFC Danmark.
I forvejen er der seks KFC-restauranter i Danmark – én i Tilst ved Aarhus og fem i det storkøbenhavnske område.