Den 1. september fik Nespresso Business Solutions ny adm. direktør. Den blot 31-årige Asger Rothenborg, som har været en del af kaffekoncernen siden 2010.
Han er uddannet på CBS, hvor han har en kandidatgrad i økonomi og markedsføring, og har inden sin karriere hos Nespresso arbejdet i forskellige stillinger indenfor salg, kundeservice og marketing.
Han startede i Nespresso tilbage i 2010 og kom i 2013 til Nespresso Business Solutions, som hovedsagligt sælger kaffeløsninger til virksomheder, hoteller, restauranter og kantiner. Her har han siddet i ledende salgs- og markting stillinger senest som salgsdirektør.
Nu får han ansvaret for virksomhedens samlede omsætning og indtjening samt de 25 medarbejdere.
Asger Rothenborg kommer fra en solid dansk familie, er født og opvokset i Hellerup, og er ifølget eget udsagn vokset op i meget trygge rammer, hvor der aldrig har manglet noget, selvom han ikke født med en ”guldske i munden”, men helt lille lært at man skulle arbejde hårdt for at blive til noget her livet.
– Jeg elsker at dyrke ting i detaljer og sætte mig ind i komplicerede stofområder, ting eller emner, der vækker min interesse. Det at have en passion for noget, er helt klart det, der driver mig i livet både arbejdsmæssigt og privat. Jeg tænder på nærmest uopnåelige salgsmål og vil for en hver pris nå en given målsætning, hvilket nok er noget der har været med til at føre mig så langt hos Nespresso Business Solutions.
Samtidig har virksomheden også givet ham en stor passion for kaffe, dvs. på den helt nørdede måde med alle detaljerne, hvordan kaffen dyrkes, hvordan bønderne aflønnes og hvordan man brygger den ultimative kaffe.
– Kaffe er jo ikke blot kaffe. Passionen og det at blive fascineret af emner, ting eller mennesker fylder meget hos mig og kommer i høj grad også til at afspejle den ledelsesstil, som jeg vil føre i mit nye job hos, udtaler Asger Rothenborg.