Med en ny teknologi, der stadig afventer patent, vil firmaet BE WTR give restauranter og hoteller muligheden for at servere vand, med smagen af kildevand, direkte fra deres egne vandhaner.
– Vi fik den her skøre ide om at designe et produkt, der kan replikere det som kildevand kan, og så give det til folk i deres eget køkken. BE WTR er resultatet af tre års udvikling, og er grundlæggende inspireret af vands cirkulære livscyklus. Og for at opnå det bedste resultat har vi sat alt fra maskiningeniører, designere, smagseksperter, kokke og sommeliere sammen for at udvikle en vandhane, der kan give forbrugeren den bedste vandoplevelse overhovedet. Og at BE WTR så også kan være med til nedbringe produktionen af plastflasker og transporten af dem er bare et plus, siger Emilia Molin, der er managing director hos BE WTR.
Teknologien kører vandet igennem en hvirvelmekanisme, 18 mikrostråler som giver en luftgennemstrømning samt en cirkulær luftbeskyttelse omkring dyssen, der sørger for at vandet er i bevægelse og luftstrømmen og iltningen på den måde øges.
– Teknologien gør det muligt at forvandle postevand til vand, man ville kunne finde i naturens egne levende kilder. Udover at rense vandet forstærker teknologien nuancerne i postevandet, og får det til at strømme med en højere hastighed, hvilket resulterer i en forbedret iltning af vandet. Præcis ligesom i naturen, hvor vandet bruser frem fra dets originale kilde og kommer i forbindelse med luften. BE WTR gør nøjagtig det samme bare i fra egen hane, uddyber Emilia Molin.