I daginstitutioner over hele landet kan maden være tættere på økologisk guld, end både køkkener og forældre er klar over. For nogle er det sidste skridt ikke flere økologiske råvarer, men dokumentationen.
I mange daginstitutioner er økologien allerede en fast del af hverdagen. Maden bliver serveret, børnene spiser, og køkkenpersonalet gør sig umage med råvarer, smag og måltider i børnehøjde. Men selvom økologiprocenten kan være høj nok til Det Økologiske Spisemærke, er det ikke altid, at mærket hænger på væggen.
Interessen for økologi er ellers til stede i mange daginstitutioner. En landsdækkende analyse fra Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen blandt 454 daginstitutioner viser, at 85 procent angiver økologi som et vigtigt kriterium, når de vælger frugt og grønt til børnene.
Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at salget af økologiske fødevarer til foodservice steg fra 3,6 mia. kroner i 2024 til 3,9 mia. kroner i 2025. Økologiens andel var højest i offentlige institutioner, hvor økologiske varer udgjorde 33 procent af det samlede fødevaresalg.
Viljen til økologi ser altså ud til at være der. Men for nogle køkkener mangler der stadig det sidste skridt: at få økologien dokumenteret og synliggjort med et officielt mærke.
Ifølge Torben Blok, markedschef i Økologisk Landsforening, kan Det Økologiske Spisemærke netop være med til at gøre økologien tydeligere for både forældre, personale og institutionen selv:
“Når forældre skal vælge daginstitution, kan Det Økologiske Spisemærke være et meget tydeligt pejlemærke. Det er en statskontrolleret blåstempling, som gør det lettere for institutionen at vise, hvad den står for.”
Han peger også på, at mærket kan være med til at åbne samtalen om maden:
“Mærket er en god måde at skabe dialog om maden på. Det kan være mellem forældre og køkkenpersonale, men også internt i institutionen, hvor man får forholdt sig til, hvilken madprofil man gerne vil have. Der kan være en masse arbejdsglæde og stolthed forbundet med at vide, at man serverer lødig og god mad til børn.”
I børnehuset på Als, var økologien allerede på plads
Zenia Barbara, køkkenansvarlig i Midtbyens Naturbørnehus, vidste godt at maden til børnene var økologisk.
Det havde den været, siden institutionen fik frokostordning fra Fru Hansens Kælder for tre år siden. Men at der fandtes et officielt mærke for det, og at institutionen allerede lå på guldniveau, kom alligevel bag på hende.
“Jeg vidste godt, at økologiprocenten var høj, men ikke at man kunne søge om et mærke for det. Det blev jeg først opmærksom på, da Fru Hansens Kælder gjorde mig opmærksom på det, og så skyndte jeg mig at søge,” fortæller Zenia Barbara.
Guldmærket kræver en økologiprocent på 90-100 procent, og i institutionens køkken var økologien altså allerede på plads.
Det var dokumentationen og ansøgningen, der manglede.
“Det er så simpelt at søge og nemt at få hjælp til at samle hvad jeg skulle bruge.”
Flere kan være tættere på guld, end de tror
Hos Fru Hansens Kælder oplever direktør Pil Ammundsen, at flere institutioner ikke er klar over, at de allerede har en økologiprocent, der kan kvalificere dem til Det Økologiske Spisemærke.
“Mange institutioner ved måske ikke, at de allerede har den nødvendige økologiprocent. Vi synes, køkkenpersonalet fortjener anerkendelse for det arbejde, de gør hver dag, og at forældrene fortjener at vide, hvad deres børn spiser. Derfor hjælper vi mere end gerne med dokumentationen,” siger hun.
Fru Hansens Kælder leverer frokost til mere end 17.000 børn om dagen i over 250 daginstitutioner og skoler i hele landet. Menuerne ligger som udgangspunkt på minimum 90 procent økologi og oftest tættere på 95 procent. Det betyder, at de institutioner, der følger menuen, som udgangspunkt allerede har den nødvendige økologiprocent til at søge Det Økologiske Spisemærke. Her handler næste skridt om at få dokumentationen samlet og sendt ansøgningen af sted.
Papir på det gode arbejde
For Zenia Barbara handler mærket netop om at kunne vise forældrene, hvad børnene får serveret hver dag.
For selvom økologien længe har været en del af hverdagen, giver mærket hende en konkret måde at vise forældrene, hvad der ligger bag maden.
“Det er ikke bare mad, vi laver. Der er også en masse gode tanker bag, for eksempel omkring dyrevelfærd og miljø. Jeg glæder mig til at få mærket op at hænge og bruge det som en anledning til at tale med forældrene om maden,” siger hun.
