Hvert år forsvinder i omegnen af otte procent af de danske pantflasker og -dåser. I 2019 kunne Dansk Retursystem således indtægtsføre pant for 186 millioner kroner – en stigning på 11 procent i forhold til året før. Efter blandt andet at have analyseret og sorteret danskernes affald de sidste ti år, mener Dansk Retursystem nu at have løst mysteriet med den forsvundne pant
Otte procent pant forsvinder hvert år. Det svarer til cirka 125 millioner flasker og dåser, hvilket er en belastning for miljøet men også for Dansk Retursystem, der arbejder for at give pantflasker- og dåser et evigt liv. Nu kan Dansk Retursystem fremvise beregninger, som blandt andet bygger på ti års analyser af, hvad der ligger i danskernes skraldespande.
– Selv om danskerne er flittige ved flaskeautomaterne, og sidste år afleverede 1,4 mia. flasker og dåser, arbejder vi hele tiden på at forbedre pantsystemet– og det er det, vores undersøgelse skal bruges til, siger Marlene Holmgaard Fris, markedsdirektør i Dansk Retursystem om baggrunden for efterforskningen
Har haft hænderne dybt i vores affald
Det er ikke kun vores private skraldespande, der har været grobund for undersøgelser. De har også besøgt de ellers så miljøbevidste unge mennesker på ungdomsuddannelserne. Flere undersøgelser, blandt andet udført af Epinion viser, at de unge mener, at de gør en stor indsats for at leve bæredygtigt. I 2018 bekræftede halvdelen af de adspurgte, såkaldte Millenials, at de gjorde en stor indsats for at leve bæredygtigt. En anden undersøgelse fra Epionion for Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at i februar 2018 angav 26 procent af de 16-25-årige, at klima og grøn energi var et af de tre vigtigste landspolitiske områder, som politikerne skulle tage sig af. I 2019 var tallet steget til 50 procent.
Men en ting er hvad man siger, en anden ting er hvad man gør. For undersøgelserne bag Dansk Retursystems beregninger viser nemlig, at de 15-30-årige er mere tilbøjelige til at smide panten i skraldespanden eller efterlade den på gader eller i naturen, end nogen andre aldersgrupper. Der blev fundet pant i 55 procent af skraldespandene på en række ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Erhvervet tilskrives en del af skylden
Men hele skylden kan ikke tildeles de unge, da langt den største del af panten forsvinder i de private hjem. 40 procent af den forsvundne pant forsvinder ifølge Dansk Retursystem i de private hjem, enten sammen med sorteret affald eller med restaffaldet. Den næststørste synder er erhvervslivet og herunder figurerer uddannelsesinstitutionerne sammen med hoteller, restauranter og dagligvarebutikkerne som dem, hvor pantbelagt emballage i brændbart erhvervsaffald udgør den største spildkilde i erhvervet. I alt 30 procent af den forsvundne pant tilskrives erhvervet.
Det er eksempelvis flasker og dåser fra danske mikrobryggerier, samt importerede produkter, der ender ubehandlede i butikkernes pantrum eller i skraldespanden foran pantautomaten i butikken, der stadig er danskernes foretrukne metode til at returnere pant.
20 procent finder man i skraldespande i det offentlige rum, såsom i parker og ved busstationer. Det er stadig et mysterium, hvor præcist sidste 10 procent bliver af, men det er formentlig ikke kun naturen, hvor disse bliver dumpet. Ifølge undersøgelsen, ser det ud til at omkring fem procent af den forsvundne pant bliver bortskaffet i naturen, hvilket svarer 6.250.000 pantemballager, mens de resterende fem procent formentlig kan findes i Dansk Retursystems egne interne processer.
De 6.250.000 pantemballager lider altså en unødig død i naturen. For dåsen eller flasken med pant har i princippet et noget nær uendeligt liv.
Principielt et evigt liv
Så længe den bliver afleveret som pant, kan den blive genanvendt i noget nær det uendelige. Men pantflaskens eller -dåsens uendelige liv stopper brat, så snart man smider den ud – også selv om den ryger ud med det sorterede affald til metal, plastik eller glas.
– Mange bliver overraskede over det her: Men det er ikke lige meget om man afleverer panten, eller smider den i det sorterede affald. En flaske eller en dåse, der blandes med andet kildesorteret affald, kan ikke blive til nye flasker eller dåser igen, da der er skrappe krav til fødevareemballage, der produceres af genanvendte materialer. Og som vores undersøgelse viser, er det et stort problem, at folk smider pant ud, forklarer Marlene Holmgaard Friis.
– Derfor lancerer vi nu en ny kampagne på streamingtjenester og sociale medier med titlen ’Mere end ét liv’. Den består af tre små film om de situationer, hvor flaskernes og dåsernes næste liv er lige ved at gå tabt, og er lavet for netop at få os til at reflektere over, hvordan vi hver især kan være med til at hjælpe pantflaskerne og -dåserne til at leve alle de liv, de er skabt til!
Kampagnen gik i luften den 11. marts.