Det er med store ambitioner, at burgerkæden Hungry Dane drager til verdensudstillingen 2020 i Dubai. Confikteksperterne er inviteret til at repræsentere danske fødevarer af Danish Business Pavillon.
– Danmark er kendt for høj kvalitet, innovation og ‘hygge’. Hungry Dane passer perfekt til disse nøgleelementer, og med erfaringer fra både Danmark, Holland, samt snart London, har virksomheden etableret sig som ’stedet’ at besøge, når man har lyst til noget ekstraordinært. Varemærket Confit Burger er tænkt på en innovativ og unik måde, og denne tilgang til at give kunderne en udsøgt oplevelse er nøjagtigt det, vi ønsker at vise verden, siger Jens Lund fra Danish Business Pavillon, som repræsenterer Danmarks kultur- og erhvervsliv på World Expo 2020 i Dubai.
Det vækker naturligvis begejstring hos burgerkæden, der har store ambitioner for sit brand.
– At Hungry Dane er blevet valgt af Danish Business Pavillon, til at repræsentere Danmark på verdensudstillingen 2020 er en kæmpe ære, siger Peter Kolos, ejer af Hungry Dane.
Peter Kolos, der kalder sig Doctor Dane når det drejer sig om burgere, fortsætter:
– Dette er det største showroom i verden, og beslutningen om at ønske at indgå samarbejde med Hungry Dane er en total anerkendelse af vores unikke Confit burgere.
Burgerne fra Hungry Dane langtidssteges sous-vide i 10 timer og confiteres efterfølgende i andefedt.
– Hos Hungry Dane differentierer vi os langt fra verdens mange standard hamburgere, tilberedt på udefinerbart hakkekød, og vi ønsker dermed at være forgængere for kravet om nye standarder for hvad kunderne bør stille krav til ved fastfood.
– Når Hungry Dane tænker burgere, kombinerer vi alle fire oplevelser af et måltid, først hvad du ser, derefter hvad du føler, så hvad du smager og til sidst hvordan du har det efter at have spist op. Ingen af disse fire oplevelser er glemt, for hvert element er vigtigt i forhold til den samlede oplevelse, siger Peter Kolos
Mens de fleste mennesker tror, at en burger “bare” er en burger, så er burgeren er et af verdens ældste måltider, og nævnt i alverdens kogebøger. I kogebogen Spicius fra det 4. århundrede, navngives den ’Isicia’ og har siden udviklet indtil 1895, hvor danskeren Louis Lassen lavede den første burger, som den er kendt i dag.
– Målet for Hungry Dane er, en dag, at blive kåret til den verdens bedste internationale burger, ikke en mainstream-burger, men en burger baseret på de samme principper, med hver sit twist. At være en Hungry Dane-fan, er at være fan af kvalitet, eventyr og personlighed, afslutter “Doctor Dane”.
World Expo 2020
Verdensudstilling er fællesbetegnelsen på større internationale udstillinger som er blevet holdt forskellige steder i verden siden det 19. århundrede. Det officielle organ for godkendelse af verdensudstillinger er BIE – Bureau International des Expositions.
BIE-godkendte udstillinger opdeles i forskellige typer; universelle, internationale eller specialiserede. Udstillingerne varer sædvanligvis mellem tre og seks måneder.