Stryhn har haft en vækst på 62% i nettoomsætning over de seneste 5 år, og hele 74% på bruttofortjenesten viser de officielle regnskabstal for 2018. Alene i 2018 er nettoomsætningen med opkøbet af K-Salat øget med 33%.
Stryhns AS’ samlede forretning består i dag af af Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensens Køkken, Slagtermester Andersen, Mayo, Royal Leverpostej og Langelænder Pølser. Og med det seneste køb af KSalat har virksomheden de seneste år, lykkedes med yderligere at udvikle forretningen inden for sine
kerneområder, lyder det fra adm. direktør Kristian Kornerup Jensen.
– At vi er lykkedes med at nå vores ambition, skyldes primært, at vi har formået at integrere opkøbene med vores eksisterende forretning. Det har givet os et unikt fundament for videreudvikling af vores kategorier i tæt samarbejde med vores kunder, der har taget rigtigt godt imod, at vi nu kan arbejde med et bredere og mere spændende sortiment. Opkøbene har også skabt en række nye arbejdspladser, givet mulighed for at bygge flere kompetencer og blive endnu mere avanceret i alle dele af virksomheden. Det betyder også flere udviklingsmuligheder for vores mange dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager med at
udvikle en succesrig virksomhed og en spændende arbejdsplads til stor glæde for os alle, udtaler Kristian Kornerup Jensen.
Han mener, at selvom bundlinjen ikke helt følger med i samme tempo, er det stadig tilfredsstillende at levere en fremgang i et år, hvor resultatet er påvirket af høje afskrivninger i forbindelse med købet af K-Salat.
– Trods et presset marked med stor konkurrence er Stryhns kommet styrket ud af 2018 med endnu bedre muligheder, for at kunne udvikle og tilbyde nye og bæredygtige produkter til kunder og forbrugere.
Fokus på bæredygtighed
Sammen med årsregnskabet fremlægger Stryhns også deres bæredygtighedsrapport, der indeholder en række nøgletal inden for de områder, der over en længere periode er blevet arbejdet med.
– Bæredygtighed er de seneste år blevet vigtigere for os og for detailhandlen. Derfor arbejder vi med at udvikle og tilbyde produkter, der er bedre for forbrugeren og for miljøet. Vores arbejde handler både om at tilbyde sundere alternativer og nye bæredygtige produkter, samt om at forbruge mindre og minimere spild. Derfor har vi også indgået en række samarbejder, for at blive inspireret og få ny viden om fx at nedbringe madspild og udvikle nye bæredygtige produkter. Det er et område, vi kommer til at arbejde endnu mere med fremadrettet, fortsætter Kristian Kornerup Jensen.
Han tilføjer, at ledelsen nu vil have fokus på at videreudvikle den eksisterende forretning, samt udvikle nye vækstområder som foodservice, convenience og bæredygtighed. Men han afviser ikke nye opkøb, hvis der dukker relevante muligheder op inden for kerneforretningen eller de nye vækstområder.