Med klimaforandringer, øget efterspørgsel og mindre udbud af kaffe i fremtiden, opfordrer Peter Larsen Kaffe til, at forbrugerne skænker kaffen med omtanke og tager bevidste valg når de køber, brygger og nyder kaffe. Netop dét kan festivalgæsterne opleve i Bøgeskoven netop nu på en sjov, smuk og finurlig måde – skabt på en legeaftale mellem Peter Larsen Kaffe og Smukfest.
Smukfest og Peter Larsen Kaffe har været legekammerater i mange år og skabt gode kaffeoplevelser sammen i Bøgeskoven. I år har samarbejdet skabt en ny finurlighed, hvor de mange gæster kan opleve Kaffe-Tanken, der i alt enkelthed byder på samtaler, smagsprøver og tanker om kaffe i øjenhøjde.
”Vi ved, at kaffe er en vigtig katalysator for mange kaffedrikkere i hverdagen, fordi kaffen rummer mange situationer, behov og følelser. Kaffe nydes både når vi har brug for at få energien op, men også når vi har behov for at komme ned i gear og få ro på. Det vil vi gerne vise med Kaffe-Tanken på Smukfest og samtidig slå et slag for, at vi alle bliver endnu mere bevidste om vores valg af kaffe i hverdagen. Vi håber, at der er mange, som lige slår et smut forbi Kaffe-Tanken i Bøgeskoven”, siger Marian Lundholm, Marketingchef hos Peter Larsen Kaffe.
Kaffe-tanker med overraskelser
Kaffe kan noget helt særligt. Kaffe binder danskerne sammen i fællesskab, når desamles socialt – eller når de har brug for en stund alene til at samle tankerne. På Kaffe-Tanken kan gæsterne smage på kaffe, der er brygget lynhurtigt eller tage sig tid til lære at lidt mere om kaffe, mens den langsomt brygges. Den langsomme version byder nok også på en ekstra overraskelse.
”Hos Smukfest ønsker vi at skabe finurlige oplevelser i skoven, som gør festivalen sjovere eller nemmere for vores gæster. Derfor er vi glade for vores langvarige samarbejde med Peter Larsen Kaffe. Hvert år skaber vi i kreativt fællesskab nye og spændende oplevelseskoncepter med kaffen i centrum” udtaler Allan Baunsgaard, Marketing- & Partnerskabsansvarlig fra Smukfest.