Økonomi er en af årsagerne til, at storkøkkener afholder sig fra at søge om mærket. Det viser en undersøgelse fra Arla Pro, som nu deler ud af gode råd til, hvordan man kan opnå Det Økologiske Spisemærke – uden at ødelægge budgettet
I år fylder Det Økologiske Spisemærke 10 år, og meget tyder på, at 2010erne har været økologiens årti. Nye tal fra Økologisk Landsforening viser, at hele 3.000 storkøkkener nu kan fremvise det populære øko-mærkat, der angiver, hvor stor en andel af køkkenets mad, der er økologisk. Hos Arla, der er verdens største økologiske mejeri, er man glade for at se storkøkkenernes stigende interesse i Det Økologiske Spisemærke.
– Det er fantastisk, at så mange storkøkkener har taget Det Økologiske Spisemærke til sig. Både fordi vi ved, at flere og flere forbrugere ønsker at spise økologisk, men selvfølgelig også fordi det er med til at rykke standarden for mere og bedre økologi, siger Mathias Qwist Fenger, marketingschef hos Arla Pro.
Spisemærket er populært blandt storkøkkener
Selvom det nu er lykkedes for mange danske storkøkkener at få Det Økologiske Spisemærke, afholder andre sig fortsat fra at søge. En undersøgelse lavet af Arla Pro viser, at det især er køkkenernes små budgetter og Spisemærkets krav om minimum 30 procent økologi, der afholder flere fra at ansøge om Det Økologiske Spisemærke. Derfor råder Mathias Qwist Fenger storkøkkenerne til at dele konverteringen til økologi op i mindre bidder.
– Det er vigtigt at huske, at konverteringen til økologi er en trinvis proces. Et godt råd er derfor at kigge ind i, hvilke råvarer der er billigst at skifte ud som de første. På den måde kan storkøkkenerne komme op på de 30 procent økologi, som ordningen kræver som minimum, uden at ødelægge deres budget. Det kan for eksempel være korn- og mejeriprodukter, siger Mathias Qwist Fenger.
Arla Pros gode råd til at opnå Det Økologiske Spisemærke
1. Lav en plan for konverteringen og find frem til de ”hurtige” gevinster
2. Start med at kigge på jeres udvalg af korn og mejeri. Det er disse råvarer, storkøkkenerne typisk bruger rigtig mange kilo af, og som er billigst at konvertere til økologi
3. Husk at det tager tid at opnå Det Økologiske Spisemærke – stræb ikke efter guldmærket med det samme, men arbejd kontinuerligt med at omdanne jeres råvarer til økologi
4. Kommuniker det ud til jeres kunder, at I har økologiske råvarer. På den måde sørger I for at få værdien tilbage i forhold til investeringen i omlægningen
5. Arbejd kontinuerligt med at minimere madspild for på den måde at få luft i budgettet til mere økologi. Dette kan f.eks. være ved at kigge på, hvordan man optimerer brugen af sine råvarer
Storkøkkener kan brande sig på Det Økologiske Spisemærke
I Arla Pros undersøgelse svarer storkøkkenerne, at én af de ting, der afholder dem fra at ansøge om Det Økologiske Spisemærke, er, at de ikke mener, at det vil skabe værdi for kunderne. Det stemmer dog ikke overens med en undersøgelse fra Økologisk Landsforening, som viser, at hver fjerde dansker vælger spisested efter, om der serveres økologisk mad. Det er Mathias Qwist Fenger enig i, og han understreger, at der kan være stor markedsværdi at hente i Det Økologiske Spisemærke.
– Det er ærgerligt, at nogle storkøkkener sætter spørgsmålstegn ved værdien af at markedsføre sig på økologi. For vi ved, at flere og flere forbrugere efterspørger økologi. Der kan derfor være en stor værdi i, at for eksempel restauranter har øko-mærkatet hængende på mælkebarren eller ved ostebordet, siger Mathias Qwist Fenger.