Årets syvende udgave af branchemagasinet Food&Drink er nu på gaden. Denne gang er der fokus på smørrebrød – i særdeleshed i en grøn udgave. Bladet kigger dog også på andet end smørrebrød – vi besøger blandt andet den unge køkkenchef på Bandholm Badehotel.
Der er masser af inspiration til give efterårets smørrebrød et grønt twist i Food&Drink nr 7, ligesom der er nyt om foodservicebranchen og masser af historier om kokke, råvarer og både muligheder og udfordringer for de professionelle køkkener.
Tag med på besøg på Bandholm Badehotel og Restaurant Kofoed og hør om, hvordan man laver grønt smørrebrød med produkter fra blandt andet Ardo NV og Perfect Season.