I dag er det umuligt at forestille sig fødevareindustrien uden automatiserede systemer. Uanset om der er tale om doserings- og fyldesystemer, transportørløsninger eller mærkningsteknologi finder man metalplader og komponenter, der er udsat for friktion.
Men hvad sker der, hvis en flaske vælter på fyldningslinjen eller en pakke suppe bliver fanget i emneslidsken og rives op? Scenarier der fører til ikke-planlagt nedlukning og koster tid og penge.
Bevægelige maskinkomponenter med lav friktionskoefficient er efterspurgte her. For at give føringsplader, metalliske slidsker eller endda komponenter med komplekse geometrier en høj slidstyrke, har igus GmbH udviklet et nyt coatingmateriale specielt for brug i fødevareteknologi. Den sprøjtbare IC-05 tribopolymer beskytter følsomme og små lejepunkter samt glideflader.
Den højtydende IC-05 polymer opfylder FDA krav og EF10/2011 regulativer og er derfor ideelt egnet til fødevarekontakt. Den blå farve gør den optisk genkendelig. Materialet reducerer markant friktionskoefficienten for de coatede komponenter og øger levetiden og tilgængeligheden for udstyret. Det forbedrer også produktsikkerheden og reducerer omkostninger. Desuden elimineres behovet for smøremidler fuldstændigt. Pulvermaterialet kan enten sprøjtes på ønskede komponenter af brugeren eller af igus. Der er mulighed for lagtykkelser på 60 til 120 µm.
-Specielt på steder hvor der ikke er plads til et glideleje, er coating af bevægelige dele der er udsat for slitage, en god ide, forklarer Stefan Loockmann-Rittich, leder af iglidur glideleje divisionen hos igus GmbH.
Laboratorietests afslører fire gange længere levetid
igus testede slidstyrken for de coatede komponenter på virksomhedens interne 3.800 kvadratmeter testlaboratorium i Köln. Her blev en komponent coatet med IC-05 sammenlignet med en identisk komponent coatet med standardmaterialet IC-01 i diverse testopsætninger. Den FDA-konforme komponent imponerede med en fire gange længere levetid.
Udover IC-05 tilbyder igus fem andre coatingmaterialer – eksempelvis til applikationer i højtemperatursområde eller med høj kemisk resistens.