Hovmand, der leverer skræddersyede løfteløsninger til eksempelvis levnedsmiddelbranchen, præsenter en ny mobil vakuumløfter, der gør det hurtigt og let at håndtere af store emner med en flad og jævn overflade. Det sparer tid – samtidig med, at ergonomien forbedres, hvorved ryg- og muskelskader hos de ansatte undgås.
Med vakuumløfteren fastgøres/fastsuges tunge og uhåndterlige emner og genstande sikkert og effektivt til løftevognen. Herefter kan emnet hurtigt og let løftes op og køres hen til det ønskede sted.
Med vakuumløfterens udskiftelige batteri kan man arbejde i op til halvanden time, før batteriet skal genoplades. Der medfølger naturligvis et ekstra batteri, så nedetid undgås.
Vakuumløfteren fastgøres til kranarmen med særlige stropper og kroge – men det er også muligt at montere vakuumløfteren på det manuelle roteringsværktøj, så det bliver muligt at dreje og rotere de løftede emner i den ønskede position. På den måde kan man sikkert og nemt løfte, transportere og montere store og uhåndterlige emner.
Hovmands løftevogne er modulopbyggede, så de er lette at konfigurere og tilpasse til de forskellige applikationer.