Madspildet i Norden mindskes ikke i den takt, der er nødvendig for, at vi kan nå vores globale mål om at halvere madspildet inden 2030. I sidste uge blev der lanceret en rapport med anbefalinger til, hvordan vi kan få mindskningen af madspildet op i gear. Rapporten foreslår skrappere tiltag og et styrket nordisk samarbejde.
Der er kun seks år til 2030, og forskerne bag rapporten mener derfor ikke, at det er nok med frivillige indsatser. Der er brug for mere effektive politiske redskaber, hvis madspildet skal mindskes i den takt, man har vedtaget. Forslagene omfatter blandt andet restriktioner for butikskampagner, videreudvikling og regulering af datomærkning, et styrket nordisk samarbejde og bedre information til forbrugerne.
Vi har ikke råd til smide maden ud
Mindre madspild er ikke kun vigtigt for økonomien og beredskabet i hele samfundet. Det er også helt afgørende for klimaarbejdet. De globale fødevaresystemer står for helt op til en tredjedel af den samlede udledning, og ved at mindske madspildet kan man mindske udledningen fra fødevareproduktionen markant.
“Vi har ikke råd til at blive ved med at smide maden ud. Madspild skal sættes øverst på dagsordenen og gøres til et centralt tema i forhold til klima, miljø, beredskab og økonomi,” siger Nordisk Ministerråds generalsekretær Karen Ellemann.
Rapporten er en del af det udvidede samarbejde om madspild, der er blevet sat i gang på nordisk niveau.
“Vores ministre har lagt ambitionsniveauet højt og vil halvere madspildet inden 2030 og styrke det nordiske samarbejde på dette område. Det viser, at vores region er klar til at trække i førertrøjen og gå forrest for at mindske madspildet,” siger Karen Ellemann.
Rapporten, som er skrevet og udarbejdet af forskere på Karlstad universitet, er et af flere tiltag i det nordiske samarbejde, som skal mindske madspild.
