Nikoline er på banen med en ny sodavand lavet på skovbær. Den nye variant indeholder mere frugt og mindre sukker end andre sukkerholdige sodavand og er ikke tilsat farvestoffer. Mere præcist indeholder sodavanden 15 procent frugtsaft og 30 procent mindre sukker end tilsvarende produkter.
Sidste år relancerede Nikoline tre nye produkter og med nye smagsvarianter. De nye sodavand med smag af appelsin, citrus/lime og hyldeblomst blev en stor succes. Salget steg og øgede Nikolines totale markedsandel. Nikoline-produkterne fremstilles ikke i light-udgaver, der satses i stedet for på et lavere sukkerindhold samt at gøre produkterne attraktive for den moderne kvinde.