Arrangørerne kan heldigvis konstatere, at både sponsorer og indlægsholdere melder klar til at mødes i Malmø 18.-20. maj 2022
Arrangørerne bag Nordisk Mejerikongres oplyser, at man desværre ser sig nødsaget til at udsætte den kommende kongres endnu engang som følge af Corona-pandemien, så den nu afholdes 18.-20. maj 2022. Kongressen afholdes fortsat på Hotel Clarion Malmø, Sverige startende med virksomhedsarrangement hos Tetra Pak i Lund den 18. maj. Tetra Pak er guldsponsor for kongressen. Det er anden gang kongressen udsættes som følge af corona-situationen, idet man havde forventet at afholde kongressen 2.-4 juni i år.
Programmet forventes i store træk at være uændret – dog kan der forekomme ændringer i tidspunkter, middage osv. Enkelte indlægsholdere kan også være forhindrede eller programpunkter kan skulle tilpasses, men arrangørerne forventer med mere end et års planlægningshorisont, at kunne melde detaljer ud i god tid.
Følg løbende opdateringer på http://www.nordicdairycongress.com