Den negative udvikling for natur og biodiversitet i det åbne land skal stoppes. Derfor er syv organisationer indenfor landbrug, natur og friluftsliv gået sammen i et fælles udspil om natur- og biodiversitet.
Hvis den negative udvikling i biodiversiteten skal vendes, så er der behov for en øget indsats og et bredt samarbejde for at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Naturområdet har tidligere været kendetegnet af stor uenighed mellem interesser, men nu er en række centrale organisationer gået sammen om at finde fælles løsninger på tværs af interesser og forskelligheder.
Resultatet er et fælles udspil om natur- og biodiversitet som blev præsenteret for politikerne i forbindelse med biodiversitetstopmødet mandag.
Udspillet består af en række ønsker til fremtidige principper for fremtidens naturforvaltning og en række konkrete ønsker til politiske initiativer der retter sig både mod at sikre og styrke biodiversiteten, forbedre naturen i det åbne land og befolkningens muligheder for at opleve naturen.
– Indsatsen for natur og biodiversitet bør både rettes mod de egentlige naturområder og mod naturværdierne og jordbrugslandskabet. Indsatsen skal ikke alene sikre en smuk og artsrig natur, men også velfungerende økosystemer og fødekæder, hvor biernes bestøvning spiller en vigtig rolle, siger formand for Danmarks Biavlerforening, Arne T. Henriksen.
Naturen mangler plads
– Den største udfordring for vores natur er, at den mangler plads. Så hvis vi skal gøre noget ved naturens krise bliver vi simpelthen nødt til, at give arealer tilbage til naturen og sikre en langt bedre beskyttelse af den natur vi har, siger Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening.
– Samarbejdet om naturen er afgørende for Danmarks Jægerforbund, hvor vores rolle er at tale vildtet og naturens sag i landbrugslandet. Det er vores opfattelse, at der er et massivt behov for styrke naturen i landbrugslandet for sikre komplette levesteder til gavn for både sjældne og mere almindelige arter. Skal det lykkes, er der brug for en multifunktionel tilgang til indsatsen i landbrugslandet. Derfor er det glædeligt, at det er en bred skare, som udtrykker enighed i dette initiativ, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.
– Der er mange fuglearter, der trives godt i Danmark, men der er en fuglegruppe, som det i rigtig mange år er gået tilbage for, og det er fuglene i det åbne land, dvs. enge, overdrev, heder og agerland. Derfor ser Dansk Ornitologisk Forening med spænding frem til, at dette samarbejde resulterer i nogle reelle forbedringer for fuglene i det åbne land, som i meget høj grad forvaltes af danske landmænd, siger Hans Meltofte, dr. scient. og formand for Naturpolitiske Udvalg, Dansk Ornitologisk Forening.
– Hvis vi skal stoppe den alvorlige tilbagegang i biodiversiteten og skabe mere natur i det åbne land, kræver det samarbejde, politisk handling og bred folkelig opbakning til en ambitiøs og langsigtet indsats. Derfor går folks muligheder for at opleve naturen hånd i hånd med initiativerne for natur og biodiversitet. Jo flere, der får gode oplevelser i naturen, jo flere bliver interesseret i at passe godt på vores natur, Niels-Christian Levin Hansen, formand i Friluftsrådet.
– Det glæder mig, at vi kan gå sammen i et konstruktivt samarbejde til glæde for vores natur og biodiversitet. Uanset vores forskellige ståsted, så er det min erfaring, at når vi snakker sammen, så er der altid noget, vi kan blive enige om. Hos mange landmænd er der en vilje til at gøre en indsats for naturen og med de rigtige positive incitamenter og med den rette rådgivning kan vi sikre, at landmændene ikke bare er blandt verdens bedste i udbytte og dyrevelfærd, men også i naturforvaltning, siger Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer.
– Den fælles erklæring er et godt skridt på vejen mod mere natur, og i Økologisk Landsforening tager vi den endnu videre med flere ambitiøse tiltag for at skabe et landbrug i pagt med klima og natur, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
Landbrugsstøtten kan finansiere klima- og naturløft
Økologisk Landsforening mener, at EU’s landbrugsstøtte skal finansiere klima- og naturtiltag i landbruget.
– EU kan ikke forsvare, at landbruget skal have en passiv indkomststøtte for at producere fødevarer. Vi mener, at der skal stilles krav om, at alle europæiske landbrug, der modtager midler fra EU’s landbrugs-arealstøtteordninger, skal dokumentere, at de lever op til nationale natur- og klimamål i landbruget, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
En ny tilgang til landbrugsstøtten er én af forudsætningerne for, at naturen får mere plads. Indsatsen for naturen skal værdisættes, og det bliver den, hvis udbetaling af landbrugsstøtte blandt andet følger landbrugenes natur-performance frem for, at den, som i dag, udbetales som en passiv fødevarestøtte.
Landbruget er en del af problemet for naturen og er derfor også en stor del af løsningen. Den løsning, vi skal have fat i, skal både bidrage til at stoppe biodiversitetskrisen og klimakrisen. Det kræver blandt andet et nyt landbrugssystem, som økologien kan levere, og EUs landbrugspolitik er nøglen til at komme i gang, siger Per Kølster.
Økologisk Landsforening medbragte sin politik for natur i fremtidens landbrug ”Et landbrug i pagt med både klima og natur” til det møde, som statsminister Mette Frederiksen holdt med flere organisationer mandag på Marienborg. Mødet er startskuddet til et samarbejde om at lave en biodiversitetspakke for Danmark.
– Vi kommer med 14 forslag, der ikke kun er grundlaget for en indsats for natur- og biodiversitet i landbrugslandskabet i Danmark og som peger landbruget i en ny retning, men også et bud på en realistisk finansiering af den omstilling, der skal finde sted, siger Per Kølster.