Ernæring er ikke med i ligningen, når forbrugere vurderer om deres mad er bæredygtig, det viser en ny undersøgelse foretaget foretaget af YouGov blandt mere end 8.000 forbrugere i Danmark, UK, Sverige, og Tyskland. Overvægt er et alvorligt helbredsproblem i Europa og det kæder WHO bl.a. sammen med en mangel på vitaminer.
Co2-udledninger, biodiversitet, emballage og dyrevelfærd er parametre de fleste forbrugere forbinder med bæredygtighed, når de står ved køledisken i supermarkedet. Sagen er dog en anden, når det kommer til, hvor meget ernæring en fødevare giver. Her mener kun 34 procent, at madens ernæringsmæssige kvaliteter betyder noget for, om fødevaren er bæredygtig.
Det viser en ny analyse foretaget af YouGov blandt mere end 8.000 forbrugere i Danmark, UK, Sverige, og Tyskland.
FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation definerer ellers et bæredygtigt måltid som et måltid, der består af mange forskellige komponenter, hvor både klimabelastningen og de ernæringsmæssige kvaliteter skal medregnes.
– Undersøgelsen viser, at vi har en tendens til at overse de ernæringsmæssige kvaliteter, når vi vurderer, om en fødevare er bæredygtig. Igennem årtier har ernæringen fra enkelte fødevarer været central for vores fysiske og mentale helbred og udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi husker at tage de ernæringsmæssige kvaliteter med i ligningen, når vi vurderer om en fødevare er bæredygtig, siger professor Judy Buttriss, der er ekspert i befolkningssundhed og ernæring og tidligere formand for British Nutrition Foundation fra 2007 til 2021.
Mangel på vitaminer er en overset sundhedskrise
Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, lider mere end halvdelen af europæerne i dag af overvægt. Det betyder, at overspisning i dag er det mest alvorlige helbredsproblem i Europa. Men der er også et andet og knap så belyst et problem, som oftest sker samtidig med at mennesker bliver overvægtige – nemlig stor mangel på vitaminer og mineraler.
– Personer, der mangler mikronæringsstoffer i form af vitaminer og mineraler ved det oftest ikke. Hvis din kost er usund, får du stadig dine makronæringsstoffer fra kulhydrater og fedt, mens du kan risikere underskud af vitale mikronæringsstoffer som jern, zink, calcium, iodine, vitamin A, B og C. Derfor bliver mangel på mikronæringsstoffer også kaldet for ”den skjulte sult”, siger Lea Brader, ernæringsforsker hos Arla Foods.
WHO estimerer, at mere to milliarder på verdensplan døjer med ”den skjulte sult,” og at 20 procent af dem er europæere.
Klimamærke skal hjælpe forbrugere til både klima- og ernæringsmæssigt rigtige valg
Undersøgelsen fra YouGov viser samtidigt, at 52 % europæiske forbrugere generelt efterspørger mere information om, hvordan de gør deres kost mere bæredygtig.
En ny rapport fra Klimarådet “Klimavenlig mad og forbrugeradfærd” peger på en række tiltag, som kan skubbe på en omstilling til et mere klimavenligt fødevareforbrug i Danmark. Blandt andet ved indførelsen af et nyt klimamærke. Mærket skal ved hjælp officielle data være med til at hjælpe danskerne med at kunne træffe bæredygtige fødevarevalg.
– De idéer byder vi meget velkommen. Vi ønsker at vejlede om, hvordan man bør sammensætte sin kost for at tilgodese både klima og sundhed. Ikke alle varer vil kunne få et grønt stempel. Men de fødevarer, der både er klimavenlige og har et sundt og godt næringsindhold, vil få hjælp til at få forbrugernes opmærksomhed. Ved at indarbejde både klima og ernæring i mærkningen vil vi hjælpe danskerne på vej til at vælge fødevarer med mindre fedt, mere fuldkorn, flere grøntsager, som samtidig er klimavenlige, siger Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark.