Det er sjældent de grønne retter, der finder vej til middagsbordet, når kødet udelades. De mest spiste vegetariske aftensmåltider er nemlig rugbrød, toast, pasta, yoghurt og pizza – retter, der i gennemsnit indeholder færre grøntsager end måltider med kød. Det viser den årlige undersøgelse Madkultur25 fra Madkulturen.
”Spis planterigt”, lyder det entydige budskab i de officielle kostråd. Men rådet er svært for mange at omsætte i praksis. Tre ud af fire aftensmåltider indeholder stadig kød, hvilket er lige så mange som for ti år siden, og mange forholder sig skeptisk til en planterig kost med mange grøntsager og bælgfrugter.
Det viser undersøgelsen Madkultur25, hvor mere end 2.000 danskere er blevet spurgt ind til deres madlavning, vaner og holdninger til måltider med mindre kød.
Tvivler på sundheden ved planterig mad
Fire ud af ti tror ikke, at man kan dække sit næringsbehov med en planterig kost, og kun en tredjedel mener, at grønne måltider er sundere end måltider med kød.
”At så mange tvivler på sundheden i en planterig kost, overrasker mig,” siger Judith Kyst, direktør i viden- og forandringsorganisationen Madkulturen. ”Det er en misforståelse, at man går på kompromis med sundheden, når man skruer ned for kødet. Men det viser også, at grøn madlavning stadig er ukendt terræn for mange. Vi mangler et fælles repertoire af grønne retter, som vi er trygge ved at lave og vant til at spise,” siger hun.
Vegetariske retter er den hurtige løsning
Når vi dropper kødet i aftensmaden, er det typisk til fordel for nemme retter som brød med ost, pasta med ketchup eller en skål yoghurt. Halvdelen af de kødfri måltider bliver lavet på under 15 minutter, vurderes lavere på smag og tilfredshed, og spises oftere alene.
Og faktisk er der endnu længere mellem grøntsagerne i de vegetariske måltider, end i måltiderne med kød.
”Mange af os har kogebøger stående med lækre grønsags- og bælgfrugtretter. At kødfri måltider i praksis oftest ender som brød med ost eller en simpel pasta, siger meget om de udfordringer, den grønne madlavning står overfor. Hvis vi skal blive bedre til at skrue ned for kødet, skal vi opbygge erfaring og finde nye måder at lave mad på, hvor kødet ikke automatisk har hovedrollen,” siger Judith Kyst.
Hjemmelavet mad gør comeback
Midt i udfordringerne med den grønne madlavning viser Madkultur25, at vi igen trækker i forklædet. For første gang i de 10 år Madkulturen har målt, er der en lille stigning i andelen af hjemmelavede aftensmåltider. I 2025 får 8 ud af 10 hjemmelavet mad til aften – en udvikling, der markerer en opbremsning efter mange års fald.
Hjemmelavet mad vurderes samtidig som både mere velsmagende, sundere og mere tilfredsstillende end færdigretter og takeaway.
Flere børn er med i køkkenet
Undersøgelsen viser også, at der er kommet flere børn med i køkkenet. I 14 % af børnefamilierne hjælper børnene til med aftensmaden. Det er især børn i alderen 7–17 år, der trækker udviklingen: I 2025 hjælper 16 % af de ældre børn til med madlavningen – en markant stigning fra 6 % i 2022.
Forældrenes egen interesse for madlavning spiller en stor rolle: Jo mere madglade forældrene er, desto oftere kommer børnene med ved køkkenbordet.
Det er en udvikling, der glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V):
”Det glæder mig meget at se, at flere børn igen bliver inviteret med i køkkenet. Som fødevareminister har jeg haft stort fokus på at inspirere både familier og skoler til at give børn en mere aktiv rolle i madlavningen. Madlavning er mere end blot et måltid, det er fællesskab, traditioner og en del af vores kulturarv. Derfor har vi netop i august lanceret et nyt undervisningsmateriale til madkundskabsfaget i grundskolen ved navn ‘Fortiden i Fremtidens Mad’, som giver elever mulighed for at lære om danske råvarer, forskellige tilberedningsmetoder, gamle opskrifter og madtraditioner gennem historien. Når børn er med i køkkenet – både derhjemme og i skolen – får de både større forståelse for dansk madkultur og kompetencer med videre i livet.”
