Madhåndværksfagene kalder på unge elever, og der er enorm mangel på arbejdskraft i branchen. Den manglende søgning til madens uddannelser betyder, at flere fag i dag reelt er i farezonen for at uddø. Især tjenerfaget er truet, men også smørrebrød-cateren, slagteren og bageren har det meget svært.
Det viser de tørre tal, som kom på bordet ved Madens Folkemødes debat ‘Madhåndværksfagene kalder på elever”, som blev holdt i weekenden.
På trods af den mad-revolution, Danmark har været igennem med store vækstrater og international anerkendelse, er der ikke mange unge, som vælger en levevej inden for restaurationsbranchen. Stort set ingen ser en fremtid i landbrug og gartneri. Kokkene lever, men er alt for få af slagsen. Søgningen til erhvervsskolerne er generelt gået nedad på trods af kampagner, politiske tiltag og uddannelsesreformer.
Debatten om og indsatsen for at få flere unge til et af madhåndværksfagene har stået på i mange år. I debatten under Madens Folkemøde 2021 diskuterede en ungdomsforsker, en præst og en historiker, hvorfor de unge vælger mad-fagene fra. Her er baggrunden muligvis en forestilling om, at madhåndværksfagene fejlagtigt bliver set som en vej for dem, som ikke har skruet hovedet ordentligt på. Flere og flere unge går den akademiske vej, fordi det er blevet til normalen, og det efterlader maduddannelserne i et tomrum.
Fire elever fra forskellige erhvervsuddannelser besøgte også scenen og gav deres bud på, hvorfor så få unge vælger at gå samme vej som dem. Alle fire genkender, at der ofte bliver set ned på erhvervsfagene og ideen om, at det er en vej for dem, der er mindre bogligt orienterede.
Elevernes bud på, hvordan man kan gøre det mere eftertragtet at søge ind på mad-fagene, drejer sig især om at ændre samfundets syn på fagene. Vi elsker alle at gå ud og spise god mad, men vi glemmer ofte folkene bag, som både er dygtige og har hovedet skruet rigtig godt på, og samtidig har en stor passion og drøm om at lave mad.
De pointerede også, at de mangler forbilleder, som de kan se op til. Hvis de skal stå i spidsen for at kunne servere fx. bælgfrugter fremfor kød til danskerne, så kræver det at skolerne følger med i tendenserne og lærer eleverne om det. Og ikke mindst, at madhåndværksfagene får en større og mere positiv opmærksomhed som karrierevej.