Fra 25. november til 5. december besøger Mejeriforeningens ostekulturkampagne, Ost & ko,
streetfoodmarkeder og julemarkeder landet over, hvor man kan smage nogle af landets bedste oste, og få lokale kokke og madprofessionelles bud på, hvordan ost kan løfte julens måltider til nye højder.
Det skete i de dage, at Ost & ko med vognen fuld af himmelske oste drog på juleturné for at oplyse danskerne om
ostens mangfoldige muligheder på julebordet. Fra 25. november til 5. december besøger ostekanen streetfoodmarkeder og julemarkeder i Aalborg, Aarhus, Odense og København, der kommer til at dufte af både jul og alverdens forskellige ostetyper.
– Julen er ostens højsæson, og i de fleste hjem er familiens yndlingsoste et uundværligt indslag til julefrokost og
juleaften, hvor vi gerne deler dem hen over bordet i fællesskab. Derfor glæder det mig, at vi slutter året med endnu
engang at komme rundt i hele landet med alle de gode oste fra de danske osterier, siger Lars Witt Jensen, Senior
Marketing Manager i Mejeriforeningen.
Du kan glæde dig til at smage på nogle af kongerigets bedste oste, mens vores dygtige formidlere klæder dig på med
viden om ostens univers, og giver dig den seneste opskriftssamling med hjem.
Du kan også smage på dagens retter, som er tilberedt af kokke fra en udvalgt lokal restaurant eller passionerede
madbloggere og madprofessionelle fra området. De vil give masser af inspiration til, hvordan du udnytter ostens
vidunderligheder bedst i julekøkkenet – og lader dig smage på deres bud på velsmagende julemad. Ost kan give en
skøn, cremet dybde til vinterens grove salater, runde en ret af på en fantastisk måde, og løfte sovsen til nye højder, hvis
man lister lidt blåskimmel ned i den.
– Ost er for mig uundværligt på julebordet, præcis som sylte, fiskefileter og sild. Det hører til på trods af min asiatiske
side. Det meste ost har den umami, vi søger når vi steger, griller og koger. Det er sindssygt alsidigt i brugen med sin
forskellighed i styrke og dybde, og ost kan få selv den kedeligste grøntsag til at fremstå elegant, fræk og pivlækker,
siger Kim Jeppesen, ejer af Restaurant Menendez og Nam i Aalborg.
JYLLAND:
Aalborg Streetfood, torsdag 25. november, kl. 16.30-18.30
Aarhus Streetfood, fredag 26. november, kl. 11-13 + kl. 15-17
FYN:
Storms Pakhus Odense, lørdag 27. november, kl. 11-13 + kl. 15-17
Egeskov Slot, søndag 5. december, 10-12.30 + 13-15.30
KØBENHAVN:
TorvehallerneKBH, torsdag 2. december, kl. 11-13 + kl. 15-17.30
Bondens Marked Frederiksberg, fredag 3. december, kl. 14-18
Bondens Marked Østerbro, lørdag 4. december, kl. 10-12.30 + 13-15