Sæt kryds i kalenderen den 4. oktober! Her lancerer Food Nation den årlige Imageanalyse af Danmark som fødevarenation, der i år er gennemført af Epinion på de fire vigtige eksportmarkeder: Storbritannien, Japan, Sydkorea og Vietnam.
Årets tematik drejer sig om den danske landbrugs- og fødevareklynges styrkepositioner inden for bæredygtighed og sundhed. Vi kan allerede nu afsløre, at Imageanalysen blandt andet viser, at sundhed er blevet en vigtigere handelsparameter blandt internationale B2B-beslutningstagere på de fire eksportmarkeder, og at Danmark ses som en stærk handelspartner.
Men hvordan kan du som dansk landbrugs- eller fødevarevirksomhed bruge resultaterne og målrette din markedsføring på de fire markeder? Dette og meget mere bliver du klogere på når Food Nation lancerer analysen den 4. oktober på Banegaarden i København fra 13.30-15.30.
Tilmeld dig gratis her: https://foodnationdenmark.com/events/insight-report-on-denmark-as-a-food-nation-2022/