Årets inspirationsseminar med Cateringlandsholdet og dets sponsorer d. 12. november.
Tilbring en inspirerende og lærerig dag med Cateringlandsholdet og dets sponsorer. Sammen med Fødevarestyrelsen hylder Cateringlandsholdet hverdagens madhelte i de danske køkkener og sætter temaet ”smag” på agendaen. Dagen byder blandt andet på foredrag om smag og smagsoplevelser ved kok Klavs Styrbæk fra Styrbæks. Derudover vil Cateringlandsholdets sponsorer afholde en række spændende workshops og give dig forskellige vinkler, tips og konkret inspiration til det smagfulde køkken.
På dagen bydes på fuld forplejning, og du kommer med i køkkenet og helt tæt på Cateringlandsholdet, når de tilbereder dagens menu. Du får desuden mulighed for at netværke med andre kollegaer fra branchen og gå i en uformel og faglig dialog med Cateringlandsholdets sponsorer om, hvordan de kan hjælpe lige netop din kantine med at sætte den gode smag i centrum.
12. november 2019 kl. 8.30-16.00
Cookery, C.F. Tietgens Boulevard 28, 5220 Odense SØ.
250,- inkl. forplejning, drikkevarer og en propfyldt goodiebag.
Tilmelding og betaling senest d. 5. november 2019 på http://www.cookery.nemtilmeld.dk
Der er et begrænset antal pladser.