I ni europæiske lande arbejder det ambitiøse forskningsprojekt FoodSHIFT 2030 for at fremme den bæredygtige omstilling af fødevaresystemerne og skabe tættere forbindelser mellem land og by. Det sker i ambitionen om at nå FN’s verdensmål inden 2030, og forskningsprojektets mål er via data at påvise behovet for forandring og sætte skub i udviklingen. Projektet kickstartes i København netop nu i koalition med Madland.
I marts varslede FN officielt om øget risiko for global fødevaremangel, og i takt med at Corona-pandemien for alvor har bredt sit favntag og flere lande lukkedes hermetisk sammen om sig selv, rejses spørgsmålet: Hvordan skal vi få mad på bordet, hvis smittefrygten sætter prop i fødevareeksporten? Hvad skal vi gøre uden tomater fra Italien, avocadoer fra Mexico og ris fra Indien? Verden over sætter uvisheden gang i strømninger, som kan give et vigtigt rygstød i kampen for at skabe et mere bæredygtigt madlandskab.
– I takt med, at det globale fødevaresystem blev mere og mere hæmmet, skiftede fokus mange steder i verden hurtigt til den lokale fødevareproduktion. Det nære system, der kunne levere i en tid, hvor det globale risikerede at fejle – og nogle steder gjorde det, fortæller Line Rise Nielsen.
Hun er fødevarepolitisk direktør i virksomheden Changing Food og lab leader i det ambitiøse forandringsprojekt FoodSHIFT 2030, et 4-årigt tværeuropæisk forskningsprojekt, der arbejder for at trække Europas fødevaresystem i en mere bæredygtig retning – blandt andet ved at gøre vejen fra landmand til forbruger kortere og styrke forbindelsen til den mad, vi spiser.
Gentænkning af fremtidens madlandskab
I de ni såkaldte Accelerator Labs over hele Europa undersøger FoodSHIFT 2030 en lang række aspekter af fødevaresystemet og koordinerer en fælles indsats for at udvikle det gennem workshops, vidensdeling og strategisk arbejde. Og i alle Labs – fra Danmark til Italien og Rumænien – oplever man under corona den samme tendens til at omfavne det lokale.
Nogle af løsningerne, som FoodSHIFT 2030 kommer til at have fokus på, er mindre kød og flere plantebaserede produkter – i arbejdet mod at mindske CO2-forbruget i forbindelse med mad. FoodSHIFT 2030 er sat i verden for at nå FN’s Verdensmål nr. 12 om ansvarlig forbrug og produktion.
– Vi oplever ikke, at der er nok fokus på de problemer, det globale fødevaresystem har under corona-krisen, og på de konkrete løsninger, det nære fødevaresystem på samme tid har vist os. Den samtale synes vi er vigtig at løfte yderligere, så vi også efter corona kan fortsætte og styrke vores fokus på at dyrke og handle lokalt, siger Line Rise Nielsen.
Målet er blandt andet at sætte fokus på betydningen af, hvordan jord dyrkes, og at hylde det håndværk producenter lægger i de råvarer, vi spiser.
– Vi håber på, at det data, vi samler i vores Labs, kan være med til at udstille behovet for forandring og sætte skub i udviklingen af fødevaresystemet, siger Line Rise Nielsen.
