Indlæg af direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd i LevnedsmiddelBladet.
Statsminister Mette Frederiksen opfordrer erhvervslivet – branche for branche – til at etablere klima-alliancer. Som oplæg til en klima-alliance om en grønnere dagligvarehandel har DSK tidligere på året udarbejdet en 10-punktsplan med initiativer, som vil gøre det lettere for butikkerne at tage hensyn til klima, miljø og bæredygtighed.
Blandt forslagene er ændring af fødevareregler, som medfører madspild og et opgør med den kommunale selvbestemmelse på affaldsområdet, som vanskeliggør optimal behandling af fødevareemballager. Men planen rummer også mere vidtgående ønsker som en nedsat moms på frugt og grønt og nøglehulsmærkede fødevarer i øvrigt.
Ved begyndelsen af 2019 fik det statskontrollerede dyrevelfærdsmærke på grisekød mere flyvehøjde, da mærket med et, to eller tre hjerter blev udvidet til også at omfatte kyllingekød. Der var tidligere krav om, at dokumentationen i forbindelse med sporbarhed skulle gemmes i to år, men i forbindelse med ændring af bekendtgørelsen fik DSK overbevist Fødevarestyrelsen om, at et år er tilstrækkeligt. Det var en mærkbar lettelse for slagterne i vores medlemskæder.
Det kan ikke gå hurtigt nok
Den socialdemokratiske regering har foreslået et forbud mod gratis udlevering af bæreposer, uanset materiale og størrelse. Formålet er at fremme genbrug af bæreposer, hvad vi klart støtter. De meget tynde og lette plastikbæreposer, som ses i frugt- og grøntafdelingerne, uden hank er undtaget lovforslagets forbud. Disse meget tynde plastikbæreposer er nødvendige til fødevarer af hensyn til hygiejne og forebyggelse af madspild, om end dagligvarehandlen eksperimenterer med alternativer.
Fra den 1. juli i år blev det muligt at sælge saft og juice med pant. Og fra 1. november skulle alle saft- og juiceflasker, der sælges til detailhandlen, være med pantmærke. Det forventes, at saft og juice vil udvide pant- og retursystemet med 52 millioner emballager årligt svarende til en udvidelse på 4-5 procent. Til sammenligning anslås det, at de tyske grænsebutikker årligt sælger 600-800 millioner emballager til danske forbrugere, så hvis man virkelig vil gøre noget godt for miljøet, er de tyske grænsedåser et passende sted at begynde. Og det kan ikke gå hurtigt nok.
En åbenlys uretfærdighed er der gjort op med, da Folketinget vedtog at ophæve emballageafgiften på de emballager, der er omfattet af et lovpligtigt pant- og retursystem. I praksis gælder det emballager, der har påtrykt Dansk Retursystems pantmærke samt de genpåfyldelige flasker med øl og sodavand.
Bedre erhvervspolitiske rammevilkår
I september fik vi igen sat spot på en af vores mærkesager, da områdechef Klaus Jørgensen i Landbrug & Fødevarer på Fødevaredagen blev belønnet med ”Stræberen” for sin mangeårige indsats med at beregne omfanget af madspild. Prisen er indstiftet af DSK og gives til en person, der har udmærket sig i kampen mod madspild.
I løbet af året har vi i DSK kunnet byde velkommen til Karina Kjeldgaard-Nielsen, som er ny fødevare- og miljøkonsulent. Hun er uddannet levnedsmiddelkandidat fra Life på Københavns Universitet og kommer fra en stilling som faglig leder på Teknologisk Instituts emballagesektion. Hun indgår i afdelingens arbejde med at hjælpe medlemmerne med implementering og forståelse af fødevarelovgivningen. Derudover styrker hun DSK på emballageområdet.
Som brancheforening for danske købmænd kan vi glæde os over, at vores dialog med medlemmer, politikere, embedsmænd og kolleger i andre interesseorganisationer er med til at bane vej for bedre erhvervspolitiske rammevilkår.
– Vi ser frem til fortsat godt samarbejde i det nye år, slutter indlægget fra John Wagner i LevnedsmiddelBladet.