Kokken Thorsten Schmidt skal lave mad til nordjyske ganer i Musikkens Spisehus i Aalborg.
Thorsten Schmidt har senest været køkkenchef på Ruths Hotel og er også kendt som dommer i TV 2-programmet ”Danmarks bedste amatørkokke”.
Fra den 24. april vil han være gæstekok udvalgte fredage og lørdage.
Planen er at lave en lille pop up-restaurant på etagen over den gængse restaurant. Her vil Thorsten Schmidt sammen med Mikael Kopp Christensen og køkkenchef Daniel Ditman Pedersen arbejde på at frembringe unikke madoplevelser.
Det skriver nordjyske.dk og horesta.dk.