Den britiske startup WNWN Food Labs lancerer i denne uge et chokoladelignende, vegansk produkt uden kakao og palmeolie. Desuden er chokoladen fri for koffein, gluten og har et sammenligneligt lavere indhold af sukker i forhold til tilsvarende produkter og udleder op til 80 procent mindre CO2, lyder det fra holdet bag WNWN.
Produktet skulle eftersigende have noter af klæbrig toffee-budding, dadler, kirsebær og en rig, smøragtig finish. I blindsmagninger sammen med kakaobaseret mørk chokolade beskrev forbrugerne produkterne som “meget ens.”
Britisk byg – brugt i århundreder i whisky og øl – og johannesbrød (carob) danner bunden af WNWNs kakaofri chokoladelignende produkt. Disse og andre plantebaserede ingredienser er fermenteret og ristet ved hjælp af en proprietær proces for at opbygge en smagsprofil, der afspejler kompleksiteten og sammensætningen af chokolade og kakaosmørets smelte-i-mund-egenskaber uden brug af kakao.
Udover chokolade alternativet og et arbejde for at sikre en bæredygtig forsyningskæde uden udnyttende forsyningskæder, udforsker virksomheden også hvordan andre fødevarer fremtidssikres mod skiftende klimaer, tab af biodiversitet og fra produktionsmonopoler, der betaler urimelige lønninger og fremmer dårlige arbejdsforhold. Disse omfatter kaffe, te og vanilje, som hver har forsyningskæder, der er bundet i uetiske og uholdbare praksisser, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.