En række nye projekter i Afrika skal arbejde med at fremme mere bæredygtig praksis for de mindste kaffebønder, som har allermest brug for det. De fem nye projekter søsættes allerede nu af JDE Peet’s under virksomhedens Common Grounds bæredygtighedsprogram og er blot de nyeste i en længere række af projekter, der er skabt til at støtte de mindste kaffebønder.
Dårlig jordsundhed kombineret med aldrende kaffetræer og utilstrækkelig landbrugspraksis i Burundi. Indførelse af cirkulær teknologi til håndtering af organisk affald i Ugand. Og etablering af et symbiotisk forhold mellem bier og kaffeplanter som fremmer et bæredygtigt økosystem i Zambia.’
Det er blot nogle af de udfordringer, som JDE Peet’s har sat sig for at arbejde med i fem helt nye projekter, som kaffevirksomheden, der bl.a står bag Gevalia, Café Noir og L’OR i Danmark, nu søsætter i Afrika.
Fælles for projekterne, som skal støtte små kaffebønder, også kendt som smallholder farmers, er, at regenerativt landbrug skal fremmes. De mindre landbrug, der typisk dyrker mindre end 2 hektar jord, støttes derfor med nye praksisser, uddannelse og løsningsmodeller til at håndtere de udfordringer, som netop de står med.
”Hvis vi også vil drikke kaffe i morgen, skal vi støtte de mindre kaffebønder til en mere bæredygtig praksis, der hvor netop de har behovet. Mere end 80 pct. af verdens kaffe dyrkes af millioner af mindre kaffebønder med typisk under 2 hektar jord, som alle står med en række lokale udfordringer, som vores erfaring kan hjælpe dem med at løfte, og som samtidigt hjælper dem til at tænke mere bæredygtigt,” forklarer Alexandra Iskandar fra JDE Peet’s i Norden.
Mere end 60 projekter
JDE Peet’s nye projekter er blot nogle af mere end 60 projekter, som kaffe- og teproducenten er involveret i på verdensplan, og som siden 2015 er nået ud til i alt 700.900 små kaffebønder, som taget del i at skabe forandring. Projekterne er en del af JDE Peet’s plan om at levere 100 pct. ansvarligt indkøbt grøn kaffe inden udgangen af 2024. Og de er godt på vej.
”Selvom vi er godt på vej, så er sandheden, at vores arbejde aldrig ender. Ansvarligt indkøb af kaffe er mere end blot at nå et mål. Det betyder at engagere sig lokalt og med situationen i de enkelte indkøbsregioner, så vi kan vurdere udfordringerne for derefter aktivt investere i at tackle dem og dernæst drive løbende fremskridt,” forklarer Alexandra Iskandar og fortsætter:
”Det handler om at skabe ægte målbar påvirkning for mennesker, natur og klima. Det handler om at arbejde i partnerskaber med de små bønder, med kooperativer og leverandører, ngo’er og regeringer med langsigtede investeringer og forpligtelser.”
I december 2023 kunne JDE Peet’s melde ud, at 83,8 pct. af kaffen, som var indkøbt, var ansvarligt indkøbt grøn kaffe. Desuden var målet om at nå 500.000 små kaffebønder før 2025 nået med i alt 700.900 små kaffebønder.