
Da Corona i år satte en kæp i hjulet på den ellers stort anlagte Danish Coffee Festival, og de normale danmarksmesterskaber, har de i stedet i SCA Denmark, besluttet sig for at ruske lidt op i kaffelandskabet, og afholder i stedet nye konkurrencer under navnet Danish Coffee Fest.
D. 6 November hos Flere fugle i Demokrati garagen på Rentemestervej i København, kåres således Danmarks bedste Batch Brewer samt holder et brag af et event, med blandt andet Oatly Throwdown og no waste drinks, samt sociale aktiviteter for et kaffetørstigt publikum. Indgangen er gratis, og der skal ikke bestilles billetter.
Hvem der er Danmarks bedste filterkaffe brygger bestemmes til Batch Brew Championship. Dette er en helt ny konkurrence, afholdt om og med en filterbrygger lig den der står i utallige danske hjem. Deltagerne som rangerer fra hjemmebryggere til tidligere finalister til kaffeverdensmesterskaber og mangedobbelte danmarksmestre, får til opgave at brygge en kande filterkaffe med den samme kaffebønne, med filtreret vand. De må undervejs bruge forskellige tricks, for at sikre deres kande kaffe smager så godt som det værende sig muligt, men denne skal være brygget på en almindelig filterkaffemaskine. Tilskuerne er sammen med nogle af Danmarks bedste kaffesmagere, med til at bestemme vinderen. Man må forvente en høj grad af kreativitet, masser af filterkaffe til folket!!