Nok er økologisk vinproduktion en lille sektor i Danmark, men uden redskaber til at bekæmpe svampesygdomme kan sektoren risikere til at være ikkeeksisterende i fremtiden. Derfor vil et nyt GUDP-projekt undersøge tre metoder, der skal mindske sygdomstrykket i marken samt forbedre kvantitet og kvalitet i produktionen.
Hører du til blandt dem, der er drønet rundt i en udlejet Fiat Panda på de solbeskinnede, kurvede veje i de store vindistrikter, genkender du med sikkerhed det charmerende syn af vinranker på begge sider af vejen.
For dem der deler glæden over vinbranchen med vores sydeuropæiske naboer, er synet af de mange tusinde vinstokke langs landevejene sikkert et smukt sceneskift fra de danske landeveje, om end udsigten til vinranker stadig bliver et mere udbredt syn i Danmark.
Men for at opretholde kvantiteten og kvaliteten i druerne, anvender europæiske, konventionelle vinproducenter betydelige mængder sprøjtemidler.
Dét er nødvendigt for at opretholde en ensartet smag og duft, hvorfor det er en svær opgave at dyrke druer uden brug af pesticider. Om det fortæller projektleder for Esben Misfeldt:
”Der er behov for at finde løsninger på problematikken med svampesygdomme i vinmarker, da de reducerer vores udbytte markant. Hvis det skal være interessant at dyrke noget økologisk, skal vi gerne være næsten lige så effektive som de konventionelle. Men hvis vi ikke har metoder til at holde vores planter sunde, så får vi hverken den samme kvantitet eller kvalitet ud af vores produktioner.”
Faktisk så vinindustrien indtil for nylig ind i en fremtid, hvor det kunne blive en ganske udfordrende opgave at producere vin. I 2020 godkendte Europa-Kommissionen ’Den europæiske grønne aftale’, som særligt indeholdte ét punkt, der kunne udfordre producenterne: Brugen af pesticider skulle reduceres med 50% inden 2030.
Ambitionen blev dog trukket tilbage i februar 2024 efter protester fra europæiske landbrugere.
Ikke desto mindre har Europa-Kommissionen fokus på at mindske forbruget af pesticider, hvilket har motiveret GUDP-projektet ”Nye metoder til bekæmpelse af svampesygdomme i økologisk vinavl” til at udvikle pesticidfrie metoder, der kan anvendes af økologiske vinproducenter:
”Druer er en ekstrem miljøbelastende afgrøde, når det kommer til anvendelse af sprøjtemidler. Det hænger ikke så godt sammen med, at EU har haft et stort fokus på at mindske brugen af pesticider. Det betyder, at vi i vinbranchen skal se mod nye løsninger. Derfor lavede vi projektet, da vi kommer til at stå med en økologisk vinmark uden redskaber til at passe den. Det er ikke holdbart.”, fortæller projektleder Esben Misfeldt.
Projektet har som mål at udvikle tre metoder til bekæmpelse af svampesygdomme, der er mindre miljøbelastende sammenlignet med brugen af traditionelle sprøjtemidler.
Tre redskaber til den økologiske vinværktøjskasse
Med et tilsagn på knap 3,6 mio. kroner vil projektet fokusere på at reducere svampesygdomme i økologiske vinmarker og dermed sikre bedre ressourceudnyttelse i produktionen. Det vil projektet gøre gennem forsøg, der kan give producenterne nyttige redskaber til værktøjskassen.
Det første redskab er en mekanisk metode, der inkluderer at planten rystes på et særligt tidspunkt i sæsonen.
Det forholder sig nemlig således, at sygdomme i drueklaserne ofte skyldes dødt plantemateriale. Det døde plantemateriale skabes naturligt, da hver enkel lille drue starter som en blomst med blade der, når den er afblomstret, bliver liggende mellem drueklaserne som dødt plantemateriale.
Det døde plantemateriale er især næring for svampesygdommen, Botrytis. Om rystemetoden fortæller Esben Misfeldt:
”Vi har ombygget en høstmaskine, som normalt ryster druerne af under høst, til i stedet at ryste det døde plantemateriale ud, når druerne har afblomstret. Det er en metode, der er undersøgt og afprøvet i New Zealand med 50% mindre forekomst af svampesygdomme. Derfor vil vi se på, hvilke resultater vi kan få af den metode med vores druesorter i dansk klima.”
Andet og tredje redskab går hånd i hånd, da de begge skal være med til at aktivere og fremme planternes immunforsvar, så de er mere modstandsdygtige overfor sygdomme.
Her vil projektet se nærmere på, hvordan man kan sprøjte planterne med mikronæringsstofferne Botrylles og kobber på de helt rigtige tidspunkter:
”Vi har en teori om, at Botrylles ikke bare er et næringsstof, men at det simpelthen også kan fungere som en slags vaccine til at styrke plantens immunforsvar. Vi er i gang med at lave forsøg, der kan pege på, hvornår planten skal have en booster med det for at stå stærkest imod sygdomme. I forhold til brug af kobber handler det også om, hvad det rette tidspunkt til udlægning er. Foruden de mikronærende egenskaber, som kobber har, er teorien, at den rette timing vil kunne hjælpe planterne i deres forsvar mod sygdomme.” forklarer Esben Misfeldt.
Udsigt til strategi for økologisk dansk vinproduktion
Projektperioden strækker sig over tre år og dermed tre sæsoner med forsøg på vingården Tusen Vin i Holbæk. Sideløbende laver København Universitet forsøg, hvor metoderne afprøves under kontrollerede forhold.
Resultaterne fra begge steder skal munde ud i en strategi for, hvordan producenterne bedst anvender de nye redskaber.
”Hvis vi blot kan gå ind og dyrke en procentdel mere vindruer på den samme vinmark, som før ville være gået til spilde, så vil det reducere vores miljøbelastning. Det ser vi frem til, og så ser vi også frem til, at vores strategi kan bidrage med nogle værktøjer til at have en sund og velpasset mark.”
Således har projektet potentiale til at mindske pesticidforbruget, optimere ressourceudnyttelsen, styrke nationaldyrkning og handel gennem forbedring af vilkår for økologisk dansk vin.