22. september samlede Den Grønne Rygrad 122 kommunale konsulenter, skolechefer, lærere, naturfagskoordinatorer og Åben skole-aktører til inspirationsmøde på Frederiksberg. Den Grønne Rygrad har sammen med 20 kommuner på tværs af landet kortlagt og samlet 2000 klimalæringstilbud som et grundigt overblik til grundskolernes arbejde med at integrere grøn omstilling i praksisnær undervisning. Brikkerne er det – nu skal de samles, blandt andet ved hjælp af en helt ny metodeguide.
Det summede af forandringslyst, idéudvikling og grønt håb, da Den Grønne Rygrad torsdag inviterede til inspirationsmøde på Frederiksberg, få skridt fra Haver til Mavers skolehave i Frederiksberg Have. Gennem en hel dag diskuterede og fremviste de mange forskellige aktører gennem workshops, samtaler og debatter skolernes rolle i den grønne omstilling, og klimadannelse som en integreret del af undervisningen. Bag Den Grønne Rygrad står CONCITOs Klimaambassaden og Haver til Maver.
Fødevareminister Rasmus Prehn sendte en videohilsen til dagens deltagere for at understøtte deres vigtige arbejde med mad- og klimadannelse i grundskolen:
– Det er børnene, der kommer til at drive vores udvikling af vores madvaner. Som de voksne skal vi blive dygtigere til at inddrage børnene i bæredygtighed og klimaansvar. Den grønne dagsorden er jo også deres. Vi skal sikre et læringsrum, hvor mad bliver omdrejningspunkt for læring og viden. Der skal skabes en ny madkultur i folkeskolen, og jeg tror på, at vi sammen skal insistere på, at sund og klimavenlig kost kan løse mange af samfundets udfordringer, sagde han.
De unges bud på grøn omstilling
Et stærkt debatpanel med en række unge, engagerede i klimaråd som GreenTeam i Vejle og Københavns Ungeråd, kickstartede dagen med talrige gode bud på grøn omstilling som nødvendig undervisning i grundskolerne.
Anton Kjærgaard Walker fra Københavns Ungeråd påpegede, at det er folkeskolens pligt at danne eleverne:
– Folkeskolen skal være med til at danne folk – når man kommer ud af folkeskolen, skal man være et dannet menneske, og vi synes ikke, at man så kan overse klima på skemaet, hvis vi skal blive dannede mennesker.
– Klimaundervisning behøver ikke at være noget, der er besværligt – det kan bare inkorporeres i den undervisning, der allerede er – i matematik kan man regne på CO2-udslip, og man kan lære om vedvarende energiformer i naturgeografi. Mulighederne ligger lige foran os, det er oplagt at gå i gang med – og det er fjollet, at vi ikke allerede er godt i gang med det, svarede Atlanta Asa Kvaale fra Københavns Ungeråd til spørgsmålet om, hvorvidt anden undervisning i grundskolen kunne droppes for at gøre plads til klimaet.
Ny metodeguide og dialog på tværs
Daniel Hervik, direktør i Haver til Maver håber, at deltagerne går hjem med konkrete bud på, hvordan de kommer videre med arbejdet, bl.a. med den nye bog ‘En metodeguide til at styrke praksisnær grøn dannelse i grundskolen’ i hånden.
– Skolen er et redskab til at skabe den grønne omstilling, men vi skal samtidig huske, at det også er her, at livet leves. Derfor skal undervisningen være interessant, sjov og nærværende. Vi ved, at der findes rigtig mange eksempler på noget, der allerede virker. Derfor har vi sammen med CONCITO og den Grønne Rygrad kortlagt 2000 eksempler på praksisfaglige læringsforløb i 20 kommuner og netop udgivet en guide som inspiration til lærerne.
Synnøve Kjærland, programchef for CONCITOs Klimaambassaden og Den Grønne Rygrad, peger på, at dagen har skabt dialog, som fortsætter efter mødet.
– Formålet med dagen er, at kunne inspirere hinanden og dele viden på tværs. Det kan vi mærke, at folk har haft brug for. Vi har også fået praktiske eksempler på at, dem, der arbejder med grøn omstilling på skolerne, er på vej i samme retning. Det har været interessant at møde nogle af dem, der har modet til at gå forrest – både skoleleder, lærere og elever. De går nye veje for at lære og finde måder at inddrage og motivere eleverne i klima og bæredygtighed.