• Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • MESSEOVERSIGT
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

FødevareFOKUS

Fokus på fødevareteknologi og fødevarer

  • Brød og kager
  • Certificering
  • Detailhandel og en gros
  • Drikkevarer
  • Emballage
  • Foodservice
  • Forskning og uddannelse
  • Frugt og grønt
  • Fødevareproduktion
  • Fødevaresikkerhed
  • Konfekture
  • Kød, fisk og fjerkræ
  • Markedsføring
  • Mejeri
  • Messer og konferencer
  • Miljø og sundhed
  • Politik og eksport
  • Råvarer og ingredienser
  • Økologi og bæredygtighed

AktueltForskning og uddannelseFødevaresikkerhedMiljø og sundhed16. 10. 2025 | Mikkel Bækgaard

Forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød

AktueltForskning og uddannelseFødevaresikkerhedMiljø og sundhed16. 10. 2025 | Mikkel Bækgaard

I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.

Foto: Freepik.com

PFAS er en fællesbetegnelse for en gruppe af syntetisk fremstillede stoffer på mere end 10.000 forskellige forbindelser, der i årtier er blevet brugt i alt fra brandskum og imprægnering af pizzabakker til kosmetik.
De nedbrydes stort set ikke i naturen, men ophobes i dyr og mennesker, som eksponeres for stofferne fx gennem foder og fødevarer. Visse PFAS-forbindelser er forbundet med alvorlige negative sundhedseffekter, og derfor har EU fastlagt en øvre grænse for, hvor meget af disse stoffer mennesker maksimalt bør indtage, og hvor meget der maksimalt må være i animalske fødevareprodukter.

I Danmark har PFAS også været på dagsordenen i flere år, men selvom det er kendt, at animalske fødevarer kan være en kilde til menneskers PFAS-eksponering, mangler der stadig vigtig viden, om hvor meget PFAS, der optages i de produktionsdyr, vi spiser dagligt.

Svinekød udgør fx en væsentlig del af danskernes kødforbrug og kan derfor være en vigtig kilde til menneskers eksponering for PFAS. Mens der findes studier af ophobning og halveringstid for PFAS i laboratoriedyr og i mennesker, er produktionsdyr som grise kun sparsomt undersøgt. Netop dette videnshul søger det nye forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og DTU Fødevareinstituttet nu at lukke for grisens vedkommende.

“Der findes faktisk stort set ingen studier af, hvor meget PFAS, der ophobes i de dele af grisen, vi mennesker spiser såsom muskler, lever og fedt. Vi ved fra rotteforsøg og enkelte forsøg med kvæg, at stofferne kan akkumuleres i kroppen, men for grise er der kun meget begrænset viden, siger projektleder Tina Skau Nielsen, lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg.”

Projektet er en del af det nationale PFAS-center, som samler forskere fra flere universiteter og vidensinstitutioner for at styrke Danmarks viden om PFAS og beskytte borgerne mod de skadelige stoffer.

Fra fravænning til slagtevægt

Det nye forskningsprojekt, der netop er sat i gang, omfatter et forsøg med nyfravænnede grise, der følges fra ca. 7 kilos kropsvægt til slagtevægt på omkring 110 kilo. Netop i den tidlige vækstfase, lige efter fravænning, er den periode, hvor sandsynligheden er størst for, at grisen eksponeres for PFAS stoffer, da den her har brug for at indtage letfordøjeligt animalsk protein af høj kvalitet – fx fiskemel.
Fiskemel er kendt for at kunne indeholde relativt høje niveauer af PFAS, fordi stofferne opkoncentreres i havets fødekæder.

For at kunne sammenligne forskellige scenarier – fra almindelig produktion til ekstreme forhold – er grisene i forskningsprojektet opdelt i fire grupper i vægtintervallet fra 7 til 15 kilos kropsvægt:
Kontrolgruppe: Her får grisene standardfoder uden fiskemel, hvor PFAS-indholdet forventes at være meget lavt.

  • Naturlig PFAS-eksponering: Her får grisene foder med en høj andel fiskemel, som repræsenterer en situation, hvor PFAS-eksponering kan forekomme naturligt.
  • Kunstig PFAS-eksponering: Her får grisene foder uden fiskemel, men med PFAS tilsat kunstigt til foderet.
  • Kunstig høj PFAS-eksponering: Her får grisene foder uden fiskemel, men med PFAS tilsat kunstigt til ca. 100 gange niveauet i behandling 3 for at simulere et worst case-scenarie.

Dette forsøgsdesign gør det muligt at undersøge, i hvor høj grad PFAS optages, og hvordan det fordeles i kroppens væv afhængigt af stoffernes koncentration, og om de stammer fra naturlige fodermidler eller er tilsat direkte til foderet.

Når den første vækstfase mellem 7 og 15 kilo er slut, overgår alle grise til det samme kommercielle foder uden fiskemel og uden tilsat PFAS frem til endelig slagtevægt på 110 kg kropsvægt. Dermed kan forskerne se både, hvor hurtigt stofferne ophobes, og hvor hurtigt de eventuelt udskilles eller fortyndes, når grisen vokser.

“Det her er et realistisk forsøg, fordi vi efterligner de forhold, grisene oplever i praksis. Vi måler, hvad der sker, hvis de bliver udsat for PFAS tidligt i livet, og hvordan niveauerne udvikler sig, når de siden får foder uden PFAS, og hvad der i sidste ende sker med PFAS-niveauerne, når de når almindelig slagtevægt,” forklarer Tina Skau Nielsen.

Blodprøver, væv og organer

Undervejs tages blodprøver, og på forskellige tidspunkter slagtes enkelte grise for at analysere PFAS-indhold i organer, blod, muskler og fedt.

Ved at sammenligne prøverne kan forskerne se, om PFAS ophobes bestemte steder, og hvor høje koncentrationer, der findes i de dele af grisen, vi spiser. De kan også se, hvordan væv og organers indhold af PFAS udvikles over tid. Dvs. hvor hurtigt PFAS udskilles eller fortyndes, når dyret vokser.

“Man kan sige, at vi får hele forløbet kortlagt fra PFAS-optagelsen i de første uger til situationen i den slagteklare gris. Dermed kan vi vurdere, hvilke mængder PFAS der findes i lever, fedt og muskler ved 110 kilo, hvor grisene normalt sendes til slagtning,” siger hun videre.

Forbrugernes tallerken

De data, der samles ind, bruges ikke kun til at beskrive, hvad der sker med PFAS-indtaget via foderet i grisens egen krop. Dataene indgår også i en risikovurdering af forbrugernes eksponering via svinekød og svinebaserede produkter såsom leverpostej.

“Det handler om at kunne belyse, hvad risikoen er for, at vi som forbrugere indtager PFAS med grisekødet på tallerkenen, og i givet fald hvor meget der havner der. I sidste ende kan projektet her være med til at bidrage til at svare på, om vi i fremtiden skal justere på reglerne for, hvad grisene må få at spise særligt i den tidlige fase af deres liv,” fortsætter hun.

Projektet betyder ikke, at svinekød eller leverpostej i dag vurderes til at være en væsentlig kilde til PFAS i mennesker. Formålet er at skabe et stærkere vidensgrundlag, så myndighederne kan lave faktabaserede retningslinjer, der sikrer forbrugernes sundhed.

Allerede i dag er der anbefalinger til danske svineproducenter om, hvor meget fiskemel der bør bruges i foderet til hvilke grupper af grise. Men ifølge Tina Skau Nielsen bygger anbefalingerne på antagelser og beregninger og ikke faktiske eksperimentelle resultater:

“Svineproducenterne er opmærksomme på PFAS, og der er allerede lavet nogle danske retningslinjer, men der er brug for et meget stærkere vidensgrundlag at lave disse anbefalinger ud fra. Det er netop det hul, vi prøver at udfylde med vores projekt,” siger hun.

En brik i det nationale PFAS-puslespil

Projektet er en del af det nye nationale PFAS-center, der er finansieret af Miljø- og Ligestillingsministeriet, og som samler forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet for at styrke Danmarks samlede viden om PFAS.

PFAS-centret forsker i, hvordan man kan forebygge, inddæmme og oprense omfattende forurening med PFAS og PFAS’ effekter for miljø, helbred, fødevarer og foder.

Her er Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskabs forsøg med PFAS og grise det eneste projekt på nuværende tidspunkt i PFAS-centret, der omhandler husdyr.

Når forskerne fra AU Viborg har indsamlet data fra forsøgene, skal disse sendes til DTU Fødevareinstituttet, som skal stå for risikovurderingen af hvor meget PFAS, forbrugere potentielt kan blive udsat for gennem svinekød og andre produkter fra grise.

Dermed leverer projektet ikke blot ny grundviden om, hvordan PFAS ophobes og fordeles i husdyr, men også et vigtigt bidrag til den samlede indsats i PFAS-centret for at beskytte både miljø og menneskers sundhed.

Skrevet i: Aktuelt, Forskning og uddannelse, Fødevaresikkerhed, Miljø og sundhed

Seneste nyt fra redaktionen

Danish Crown styrker forædlingen med ny fabrik i Vejen

Kød, fisk og fjerkræ19. 11. 2026

Efter 10 måneders ombygning og forberedelse åbner Danish Crown nu en ny fabrik i Vejen, som samtidig skaber 100 nye arbejdspladser i et af Danmarks landdistrikter. Danish Crowns ambition om at øge forædlingen af andelsejernes grise har fået et nyt produktionsben, efter Danish Crown i denne

Marie Brizard giver sine sirupper nyt design

Drikkevarer19. 11. 2026

Den franske likørproducent relancerer sin serie af sirupper til blandt andet bartendere og baristaer. Samtidig bliver glasflaskerne 15 procent lettere. Sirup er ikke længere kun noget, man bruger i desserter og søde drikke. Det er også en vigtig ingrediens bag baren, hvor den bruges til at give

Lande verden over går sammen i global fuldkornsstafet på International Fuldkornsdag

AktueltBrød og kagerMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed19. 11. 2026

Danmark er initiativtager til en global fuldkornsstafet, hvor fuldkornsprodukter sendes videre fra land til land og fra hånd til hånd. Stafetten fejrer internationalt samarbejde og den fælles ambition om at forbedre folkesundheden ved at få flere mennesker verden over til at spise mere fuldkorn.

Valsemøllen tilbagekalder hvedemel

AktueltBrød og kagerMiljø og sundhed19. 11. 2026

Valsemøllen tilbagekalder en række hvedemelsprodukter, der er solgt i danske supermarkeder. Årsagen er mistanke om indhold af svampegifte. Valsemøllen A/S tilbagekalder i samarbejde med Fødevarestyrelsen en række forskellige typer hvedemel, som er solgt under mærker som Valsemøllen, First

Vægttabsmedicin ændrer vores madvaner: Danske fødevarevirksomheder står med stor mulighed

FødevareproduktionMiljø og sundhedPolitik og eksportTop19. 11. 2026

Millioner af mennesker bruger i dag slankemedicin (GLP-1), og det ændrer ikke bare, hvor meget de spiser, men også hvilke fødevarer de efterspørger. Den mulighed har danske fødevarevirksomheder gode forudsætninger for at gribe, lyder det fra DI Fødevarer. Vægttabsmedicin - det såkaldte

Danske østers er klar – men må ikke sælges

Kød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Et forsøg i Limfjorden har vist, at linedyrkede østers kan nå spisestørrelse på under et år. Men dyrkerne mangler en vej fra forsøgsproduktion til kommercielt salg. Omkring 1.000 danskproducerede østers blev serveret, da Havhøst og Danish Oysters den 29. oktober inviterede til smagning på

Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

Detailhandel og en grosFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedPolitik og eksportØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Efter flere års kamp mod hurtigtvoksende kyllinger oplever Anima politisk medvind. Nu skal en landsdækkende kampagne få supermarkederne til at følge trop. Animas ønske om at få turbokyllinger ud af dansk fødevareproduktion har fået bred politisk opbakning. Ifølge dyreværnsorganisationen

Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

AktueltKød, fisk og fjerkræMiljø og sundhedØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Næsten fire ud af ti danske forbrugere af fisk og skaldyr tror, at deres favoritter måske ikke kan fås om 20 år. Samtidig efterlyser flere uafhængig kontrol af virksomhedernes grønne budskaber. Vil der stadig være torsk, rejer og sild at vælge imellem i fremtidens kølediske? 39 procent af

Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

AktueltFødevareproduktionKød, fisk og fjerkræLandbrug17. 11. 2026

Niels Ulrich Duedahl er færdig som topchef i Danish Crown efter godt to år. Bestyrelsen vil have en direktør tættere på driften, mens landmænd efterlyser bedre betaling for grisene. Danish Crown har fyret sin administrerende direktør, Niels Ulrich Duedahl, med øjeblikkelig virkning. Han får

Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

Frugt og grøntFødevareproduktionLandbrugMiljø og sundhedTopØkologi og bæredygtighed17. 11. 2026

Mere dansk frugt og grønt, flere proteinafgrøder og bedre muligheder for at udvikle nye ingredienser skal styrke fødevareerhvervet. Nye anbefalinger skal danne grundlag for regeringens vækstplan, men der er uenighed om, hvor grøn retningen er. Danske marker skal levere flere råvarer til

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

 
 
 
 
Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser… Læs mere her

/Nyheder

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • Spirax Sarco Danmark

    Mød Spirax Sarco på Ajour 2026 – stand 3606

  • Spirax Sarco Danmark

    Sæt en stopper for usynligt varmetab, der øger energispild

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • Ardo NV Denmark Office

    Har du prøvet dine grøntsager sådan her?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Dagrofa Foodservice A/S

    Hurtigere indkøb, mere tid til maden: Dagrofa Foodservice vinder to Rambuk-priser

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Danish Crown styrker forædlingen med ny fabrik i Vejen

    19.11.2026

  • Marie Brizard giver sine sirupper nyt design

    19.11.2026

  • Lande verden over går sammen i global fuldkornsstafet på International Fuldkornsdag

    19.11.2026

  • Valsemøllen tilbagekalder hvedemel

    19.11.2026

  • Vægttabsmedicin ændrer vores madvaner: Danske fødevarevirksomheder står med stor mulighed

    19.11.2026

  • Danske østers er klar – men må ikke sælges

    17.11.2026

  • Bred opbakning til at udfase turbokyllinger

    17.11.2026

  • Danske forbrugere frygter for fiskens fremtid

    17.11.2026

  • Danish Crown fyrer topchef midt i stor omstilling

    17.11.2026

  • Vækstteam vil sætte skub i danske plantefødevarer

    17.11.2026

  • Kaffe ser ud til at ændre, hvordan tarmen fungerer

    12.11.2026

  • Danmarks økologieksport falder

    12.11.2026

  • Tidligere Hart-direktør, Michelin-restauratør og kulturiværksætter åbner convenience-kæde i København

    12.11.2026

  • Skandinaviens største kaffefestival vender tilbage

    12.11.2026

  • Danmarks bedste firmafrokost er også en Gazelle

    12.11.2026

Alle nyheder ›

Læs Food & Drink gratis online

Annoncering i Food & Drink

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK – 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}