På Nordals Skolen blev skolemaden startskuddet til et syv uger langt undervisningsforløb om mad, råvarer og madmod. Sammen med Fru Hansens Kælder arbejdede indskolingseleverne med maden, før dagen sluttede med forældrearrangement og fællesspisning.
I forrige uge var det ikke kun bøger, blyanter og skoletasker, der fyldte hos indskolingseleverne på Nordals Skolen.
Denne dag rykkede råvarer, skåle og køkkenredskaber også ind i skoledagen. Sammen med Fru Hansens Kælder, der leverer skolemad til skolen, skulle eleverne arbejde med noget, de allerede kender fra deres egen hverdag: skolemaden.
Dagen var kick-off til et syv uger langt forløb om mad, hvor eleverne blandt andet skal lære nye råvarer at kende og øve sig i at være madmodige. Forløbet er en del af Nordals Skolens arbejde med LEAPS, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære projekter og samarbejder med virksomheder uden for skolen.
For skoleleder Tine Christensen gav det god mening at lade netop skolemaden blive indgangen til forløbet.
” I LEAPS-forløb skal vi samarbejde med aktører uden for skolen, og her var det meget ligetil at bruge Fru Hansens Kælder, fordi de allerede leverer den mad, børnene møder i hverdagen. På den måde bliver skolemaden mere håndgribelig, og den bliver noget, vi kan arbejde med i undervisningen og lære ud fra,” fortæller hun.
Fra dagens arbejde til fællesspisning
I løbet af dagen var børnene fordelt på forskellige hold. Nogle lavede mad og klargjorde grønt, salat, råkost og pizzaer. Andre dækkede bord, lavede menukort, arbejdede med madplaner eller sammensatte deres egne yndlingsmenuer ud fra billeder af retter fra Fru Hansens Kælder.
På den måde blev skolemaden ikke kun noget, der blev serveret. Den blev noget, børnene kunne stå med i hænderne, tale om og selv være med til at gøre klar.
Da det blev eftermiddag, blev maden sat frem til forældrene. Ved bordene blev der smagt, spurgt og talt om maden, mens børnene kunne pege på fade, flyers og menukort og fortælle om noget af det, de selv havde arbejdet med.
Efter måltidet kunne forældrene give deres tilbagemelding på de retter, de havde smagt.
For skoleleder Tine Christensen er det netop dét, forløbet kan: gøre skolemaden konkret nok til, at børnene kan tage oplevelsen med hjem og tale med forældrene om den.
“Vi oplever, at børnene i højere grad kan inddrage deres forældre, når de har gjort noget og ikke kun har siddet og lært noget på en mere traditionel måde. Når de har arbejdet med maden, og forældrene bagefter selv har smagt maden, får de noget fælles at tale ud fra. Det gør samtalen om skolemad mere naturlig og giver børnene mere tryghed omkring de retter, de møder her på skolen,” siger hun.
Og netop trygheden er vigtig, når børn skal øve sig i at være madmodige. For jo mere de ved om maden, jo lettere vil det ofte være at møde nye råvarer og retter med nysgerrighed.
For lærer Jette Olesen Paulsen var arrangementet en god begyndelse på de næste ugers arbejde med mad, råvarer og madmod.
“Vi havde alle en rigtig sjov og anderledes dag, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger fra elever og forældre,” siger hun.
