Efter 70 år har den originale Ribena nu fået en lillesøster ved sin side. Ribena har netop lanceret en helt ny drik med brombær, blåbær, solbær og æble, som er tilpasset danskernes smagsløg. Lanceringen er en milepæl i Ribenas historie og lanceres i stort set alle butikker i hele Danmark.
Hvorfor ændre på det der virker, lader til at have været Ribenas mantra igennem de sidste 70 år, men nu er det altså tid til at udvide porteføljen. 70 år skulle det tage Ribena at komme frem til en ny læskedrik, der tilfredsstiller producentens høje krav til smag. Den nye Ribena er en blanding af søde brombær, blåbær, solbær og friske æbler og kommer til at gå under navnet ’Ribena Blandet bær & frugt’.
Den nye smagsvariant lanceres i hele landet og kan købes i stort set alle butikker i Danmark – fra Netto, Føtex og Bilka til Rema1000, Meny, Kvickly og SuperBrugsen.
Og når forbrugerne rækker ud efter den nye læskedrik i supermarkedet, kan de gøre det med en god portion grøn samvittighed. Forbrugerne kan glæde sig over, at flasken nu kan returneres med pant, og at selve flasken stadig er produceret af genanvendeligt plastik.
Ribena har i over 10 år produceret deres flasker af genanvendt plastik og var blandt de første til kun at benytte flasker, som er lavet af genanvendt og genanvendelig plastik.
Hos Ribena glæder man sig til at præsentere ’Blandet bær & frugt’ for hele Danmark – og man tror på, at den nye drik bliver ligeså populær som den originale Ribena.