Få indblik i det forskningsbaserede arbejde med at udarbejde risikovurderinger og deres betydning for myndighedernes håndtering af risici og for fødevareerhvervets produktion af sikre fødevarer, så forbrugerne kan købe og spise fødevarer, som ikke gør dem syge.
Deltag på en gratis konference den 23. september 2022, som er arrangeret af DTU Fødevareinstituttet med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Food & Bio Cluster Denmark og EFSA.
Danmark er heldigvis kendt for sin høje fødevaresikkerhed. Det skyldes bl.a., at Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet, EFSA, og DTU Fødevareinstituttet løbende udarbejder forskningsbaserede risikovurderinger.
Risikovurderinger giver både de europæiske og danske politikere og myndigheder et beslutningsgrundlag for at håndtere eventuelle risici ved en fødevare. Derudover kan fødevarevirksomheder bruge forskningsbaserede risikovurderinger til at forbedre og fastholde høj fødevaresikkerhed, som har betydning for salg i både Danmark og eksport til udlandet.
Det er gratis at deltage i konferencen, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Food & Bio Cluster Denmark samt EFSA. Konferencen markerer også, at EFSA fejrer 20 års jubilæum i år.
Program
Institutdirektør Christine Nellemann fra DTU Fødevareinstituttet indleder og afslutter konferencen.
Direktør Bernhard Url fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoriet, EFSA vil fortælle om EFSA’s baggrund, rolle og de fremtidige udfordringer med eksempler af særlig relevans for Danmark.
Derudover vil Landbrug & Fødevarer bidrage med oplæg udover en række rådgivere og forskere fra DTU Fødevareinstituttet, som tilsammen vil give indblik i forskellige typer af risikovurderinger og deres betydning for myndighederne, fødevareerhvervet og forbrugerne i Danmark.
Se det fulde program her.
Praktiske oplysninger
Konferencen finder sted fredag den 23. september 2022 kl. 9-16.
Det foregår på DTU, Bygning 101, Glassalen ved kantinen, Anker Engelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.
Det er gratis at deltage i konferencen. På grund af begrænset deltagerantal og forplejning er tilmelding nødvendig senest den 19. september 2022 via DTU Fødevareinstituttets website.