Sealed Air har udviklet verdens første fødevaregodkendte plastfolie indeholdende genanvendt plast. Dette er et led i at skabe en emballageløsning til fødevare, der er baseret på 100 procent genbrugsplast inden 2025.
Den nye Cryovac rBDF S10-folie er fremstillet med op til 30 procent genanvendt plast; Certified Circular Resins (CCR). Materialet er fødevaregodkendt og certificeret af International Sustainability & Carbon Certification, der er en uafhængig global organisation – ledende inden for godkendelse af materialer og processer til den cirkulære økonomi.
Cryovac rBDF S10-folien er en ultratynd barriere folie, der med sit høje indhold af genanvendt plast, kan hjælpe fødevareproducenter med at forbedre deres bæredygtighed.
Med en materialetykkelse på bare 21 µm er folien en tredjedel lettere end de meget udbredte dybtræk-emballager.
-Den innovative brug af CCR i Cryovac rBDF S10-folie er den perfekte kombination af ultratynd krympefilm med antidug og høj mekanisk styrke. Det er et emballagesystem, der er tilpasset den cirkulær økonomi, og som sigter efter at reducere plastforbrug og fødevarespild, udtaler Arnaud Brunet, markedsdirektør for Sealed Air.
Plastfolien har højglans-finish og er meget transparent. Det giver en flot og salgsfremmende præsentation af fødevaren. Hermetisk forsegling og en effektiv barriere beskytter fødevaren giver lang holdbarhed og reducerer fødevarespild.
Folien kan anvendes med eller uden bakker. Anvendt med modificeret atmosfære er den ideel til fersk kød, fjerkræ, fisk samt røget og forarbejdet kød, ost og færdigretter.
-Cryovac rBDF S10-folie opsummerer, hvordan Sealed Air støtter virksomheder hele vejen gennem fødevareforsyningskæden for at opfylde den cirkulære økonomis muligheder og krav. Vi medtager bæredygtighed fra starten af emballagedesign og -udvikling for at skabe løsninger, der optimerer ressourcer og øger effektiviteten, konkluderer Arnaud.
Ambitiøst miljømål
I 2018 annoncerede Sealed Air et ambitiøst miljømål om at designe og fremme deres innovative emballageløsninger, så de bliver 100 procent genbrugelige eller genanvendelige inden 2025.
Sealed Airs mål er at beskytte og løse kritiske emballageudfordringer Virksomhedens portefølje af emballageløsninger omfatter Cryovac fødevareemballage, Sealed Air beskyttende emballage og Bubble Wrap
Emballage, som tilsammen muliggør en sikrere og mere effektiv fødevareforsyningskæde og som beskytter værdifulde varer, der sendes rundt om i verden. Virksomheden beskæftiger ca. 16.500 medarbejdere, der betjener kunder i 124 lande.
Sealed Air og Cryovac er registrerede varemærker tilhørende Sealed Air Corporation.