I denne uge kommer 21 nye bynavne til at pryde etiketterne på landets 0,5l Faxe Kondi-flasker. Det sker efter, at Faxe Kondi har lanceret anden runde af sine Bynavnskonkurrence. De nye bynavns-kondier vil kunne købes i kiosker og supermarkeder hele sommeren igennem.
Det er anden gang, at Faxe Kondi sætter bynavne på etiketterne, og brandingekspert Henrik Byager mener, at sådanne tiltag er med til at booste den lokale stolthed:
– At få sat sin by på Danmarkskortet på den måde handler i høj grad om at skabe positiv synlighed omkring det lokale. Det styrker både stoltheden og selvbevidstheden blandt indbyggerne i byerne. Initiativer som dette er et livgivende tegn fra lokalsamfundene, der er med til at skabe god energi, forklarer Henrik Byager, kommunikationsrådgiver og brandingekspert.
De nye Faxe Kondi-flasker vil blive tilfældig leveret til kiosker og supermarkeder over hele Danmark i denne uge. De 21 vindere af Bynavnskonkurrencen er Aalborg, Aalestrup, Besser, Brøndby, Dragør, Hirtshals, Hjerm, Hundige, Hvalsø, Jels, Kaas, Korup, Møgeltønder, Odense, Rødovre, Skanderborg, Skelde, Sydhavnen, Tune, Vallensbæk og Vordingborg.