Fødevarebranchen blev taget under kærlig behandling på Landbrug og Fødevarers Fødevaredagen 2022 på Hindsgavl Slot.
– I i fødevarebranchen fortjener ros for jeres evne til at holde fødevarekæden stram under de seneste års udfordringer.
Således åbnede direktør for Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, Fødevaredagen 2022 på Hindsgavl Slot i september måned. En fortjent ros til en branche, der er hårdt spændt for, og udfordringerne er ikke overstået, lød det videre:
– Usikkerheden om elforsyningen er bekymrende og skal tænkes ind i, hvordan vi agerer i butikker, restauranter, fabrikker samt håndterer fødevaresikkerheden i den animalske produktion, hvis der slukkes for strømmen. Samtidig er vi udfordret af en kraftig inflation i omegnen af 10 procent, og som følge deraf handler vi sjældnere og mindre, og nogle handler produkter af ringere kvalitet, da pengene ikke rækker, og så er der varmeudgifter, der gør det problematisk overhovedet at komme igennem vinteren. Vi er nødt til at tale omstilling og tænke nyt, sagde han.
Fra fortjent ros til dommedagsstemning, og dagens konferencier, erhvervs- og finansjournalist Pernille Enggaard stemte i:
– Vi står i den største krise, jeg har oplevet i de 30 år, jeg har fulgt markedet og fremtiden er usikker. I de mange år, hvor Danmarks Statistik har indsamlet statistik, har de danske forbrugere aldrig set mere sort på fremtiden.
Men enhver krise rummer muligheder, hvis man kender sig selv, sit marked og sine kunder, og det var det, vi dykkede ned i på Fødevaredagen.
Hvor er forbrugeren på vej hen?
For at detail og foodservice kan agere på markedets tendenser og fastlægge strategien for både en tid med kriser, men også til tiden efter, er det essentielt at dykke ned i den adfærdsændring, som forbrugerne undergår – det fortæller Eva Steensig, der er sociolog og forbrugerekspert. Med udgangspunkt i den nye rapport fra Steensig Partners, Nybrud, fortæller hun, hvordan forbrugerne går fra at skulle fortælle om det perfekte liv på alle platforme, til at vi nu i stigende grad insisterer på at være det uperfekte menneske. Vi har set på diverse online-møder, at selv chefen har rod på køkkenbordet, og vi har indset, at vi ikke bliver lykkelige af at lade som om, at alt er perfekt. Samtidig er der en tendens til, at vi i endnu større grad end tidligere har behov for at vise, hvem vi er, og at vi har ret til at have de holdninger, vi har. Vi kalder det ofte at være woke. Ifølge Eva Steensig er det en tendens, der er blevet boostet af Metoo-æraen, og det er især en tendens, der kan spottes blandt kvinder. En slags kvindeopgør 2.0: vi er, hvem vi er, og det vi tror på, er det rigtige. Det giver os nogle nye eksempler på, hvad der opfattes som værende det gode liv, og når vi alle har ret til alting, er det svært at blive enige. Derfor ser vi nu, og i den nærmeste fremtid, flere regler dukke op på både arbejdspladser, i skoler og lignende, og det kan eksempelvis være alt fra sukkerpolitikker på skolen eller obligatoriske drug-tests.
Kamp og kritik
Vi har gennem de seneste år været tvunget til at tænke på store emner. Først corona og siden krigen i Ukraine. Vi taler om, hvad der foregår her i landet og i det store udland, og især de sociale medier giver os konstant input om de seneste udviklinger. Det starter en bølge af sagsaktivisme, som ikke stopper ved corona og krig, men også manifesterer sig som voldsomme udbrud mod restauranten, der ikke lever op til vores forventninger; når der bygges nye butikker i nærområdet eller det lokale værtshus lukker ned. Så bliver vi sure og vi laver larm på de sociale medier, eller det der er værre. Og den præstationskultur og wokeisme har fødevarebranchen også en fod med i. Vi serverer de perfekte kager, der er som lavet til Instagram, har 40 forskellige slags syltetøj på butikshylden, spæder produkter op med havtorn og frysetørrede hindbær og kalder lagkagemanden for en lagkageperson. Det skaber ifølge Eva Steensig en modreaktion. Det er snart ved at være Kajkagens tid igen. Vi skal ”back to basic”.
Branchens ansvar
En anden tendens vejen til det nye, uperfekte menneske viser, er et ønske om bedre dyrevelfærd og et øget fokus på klimakrisen. Forbrugerne spiser mindre kød, for det er moderne, men det rykker ikke helt nok. Virksomhederne giver i øget grad mulighed for at handle klimavenligt, og der bliver hele tiden udviklet nye produkter. Men det er heller ikke helt nok. Lige nu oplever vi enorme prisstigninger på energi, og forbrugerne viser, at de godt kan vaske tøj om natten, tage toget, købe genbrugstøj og så videre. Vi ændrer altså ikke vores vaner for klimaets skyld, men for pengepungen, og derfor mener Eva Steensig, at en regulering i form af afgifter eller belønning er vejen frem, for fælles lidelser fordrer også ændringer. Det er i hvert fald lidelser, der har flyttet vores holdninger til dyrevelfærden. Grimme billeder af dyr, der ikke har det godt, har flyttet vores holdninger og hvis tendenserne med sagsaktivisme tager til, kan vi forvente en endnu større modreaktion mod dårlige dyrehold end tidligere. Alt sammen er det noget, som kommer til at have stor betydning for fødevarebranchen og Eva Steensig advarer branchen om at sidde på hænderne.
Der skal tænkes produkter og løsninger, der spiller en rolle i fortællingen om det uperfekte menneske. Men der skal også tages højde for, at distributionen af fødevarer, både i detail og foodservice har ændret sig gevaldigt siden coronaens komme. Beliggenhed er ikke længere nødvendigvis et konkurrenceparameter, når ghost kitchens og dark stores såsom nemlig.com gør afstanden fra fødevarer til forbrugernes tallerken kort og bekvem. Samtidig kan kundernes gunst ikke vindes på pris alene. Den vindes på, at man som virksomhed gør og vil noget – og modigt går sin egen vej.
Artiklen er fra den seneste udgave af Food&Drink, der kan læses online her: Food&Drink nr. 9 2022