Det succesfulde koncept Moveat kommer nu til Danmark. Moveat har eksisteret i Sverige i 5 år, hvor de årligt laver mere end 160 Moveats sammen med 1.500 restauranter for mere end 100.000 gæster. Moveat åbnede i 2023 i Norge.
Moveat betyder move + eat og er en gastronomisk gåtur til 8 nøje udvalgte lokale restauranter, vinbarer og madoplevelser i byen. Hvert sted byder på smagsindtryk med en helt særlig signatur-servering. Moveat er en dagsoplevelse, der samler venner, familie, kolleger eller to på en date. Stemning, selskab og appetit på nye smagsindtryk styrer rækkefølge og rute i eget tempo, og Moveat-appen viser vej.
Moveat har eksisteret i Sverige i 5 år med konstant vækst, hvor de årligt byder på mere end 160 Moveats sammen med 1.500 restauranter i 70 byer for mere end 100.000 gæster. På en lørdag tager Moveat 200-300 gæster med på en gastronomisk gåtur rundt til 6-8 lokale restauranter, vinbarer og andre madoplevelser, der hver byder på værtskab og signatur-serveringer i egne omgivelser.
Premieren finder sted på Vesterbro i København 7. september og Aalborg 28. september. 26. oktober følger Aarhus, 9. november Odense, 16. november Esbjerg og i starten af 2025 følger flere bydele i København og byer over hele landet, både store som små. I 2025 udvides konceptet også til at inkludere skræddersyede gåture i partnerskab med virksomheder, brands og destinations- og kulturinstitutioner, der ønsker at invitere kunder, medarbejdere og gæster på en særlig oplevelse og samtidig styrke lokalmiljøet.
Restauratørererne hilser Moveat velkommen
Både i København og Aalborg ser de frem til at byde gæsterne velkommen:
”Vi glæder os til at tage imod gæsterne, og det bliver da en skøn lørdag rundt i byen. Den lokale forankring sidder jo dybt i vores DNA, og det har den gjort i 27 år. Som altid tænker vi lokalt på tallerkenen, om så det er friskfanget fisk, der ankommer dagligt fra Hanstholm, kartofler fra Vildmosen, Limfjordshummer, jomfruhummer fra Læsø eller rabarber fra Kjeld, en ung mand på 84 år, der kigger forbi jævnligt med frisk rabarber fra farmen i Dybvad. Gæsterne kan roligt glæde sig til smagen af det bedste fra Nordjylland”, siger Morten Nielsen fra Mortens Kro i Aalborg, der bliver suppleret af medejer af Jah Izakaya i København, Sigurd Kjeldgaard:
“Vi glæder os til at vise Jah frem til Moveats deltagere. Vesterbro er en del af Jah Izakayas DNA, og vi er glade for at kunne være repræsentanter for bydelen.”
Kun været et spørgsmål om tid inden lancering i Danmark
Hos Moveat selv glæder man sig også over at være klar til Danmark.
“Det er en stor glæde endelig at bringe Moveat-oplevelsen til Danmark. Det har kun været et spørgsmål om tid. Jeg har selv boet og arbejdet i Danmark i 10 år, og det føles som mit andet hjemland. Jeg har haft mange vidunderlige madoplevelser på restauranter i Storkøbenhavn på Fyn og i Jylland, og er sikker på, at danskerne ligesom svenskerne vil elske en hyggelig gåtur i nabolaget med besøg hos udvalgte restauranter, delikatesseforretninger, vinbarer og lokale producenter,” siger Charlotta Ranert, der i partnerskab med Simon Håkansson har stiftet Moveat. Moveat åbnede i Norge i 2022.