Easyfood i Kolding var blandt de første fødevareproducenter, som flyttede produktion til lavprislande. Nu betyder øget fokus på højværdiprodukter, at trafikken går den modsatte vej.
– Når det handler om innovation af højværdiprodukter, må vi erkende, at resultatet bliver bedst i Danmark. Det skyldes primært kulturelle forskelle på arbejdsmarkedet, hvor vi må sige, at der i Danmark hersker en kultur, hvor den enkelte medarbejder tør tage et personligt ansvar og ikke viger tilbage for at byde ind med egne input til produktudvikling, siger adm. direktør og medejer Flemming Paasch, Easyfood A/S.