DS Smith Plc, der er leverandør af bæredygtig bølgepapemballage i Europa, annoncerer et muligt opkøb af Deku-Pack og herunder Pro-Display, Deku-Stans, Vejle-Print, DM Plast samt Emballage Form.
Deku-Pack gruppen er specialiseret i udvikling, produktion og salg af Point of Sale (POS) samt Displayprodukter og -løsninger. Deku-Pack har hovedsæde i Danmark og beskæftiger 81 medarbejdere. Forretningen fokuserer hovedsageligt på at producere og levere løsninger til Fast Moving Consumer Goods (FMCG) samt detailsegmentet i Danmark og Skandinavien.
Den endelige akkvisition forudsætter endelig godkendelse af de danske konkurrencemyndigheder og en afklaring forventes senest i 3. kvartal 2016.
Miles Roberts, Group CEO DS Smith udtrykker begejstring over den akkvisition af Deku-Pack og ser frem til at kunne udbygge den samlede ekspertise på dette område.
– Investeringen i POS- og Displayløsninger fremmer vor evne til at kunne levere førende kundetilpassede emballageløsninger – både geografisk såvel som i et vigtigt og voksende marked, siger han i en pressemeddelelse.