Corona, klima, korn, krise, konflikt og krig. Alt får konsekvenser for virksomhederne og for, hvad der lander på forbrugernes tallerken. Energi- og fødevarepolitik er nu også sikkerhedspolitik. Konflikter som den i Ukraine rammer erhvervslivet med gennembrudte forsyningskæder, manglende afsætning og generel markedsuro og inflation. Det er de brændende temaer, som eksperter og branchefolk drøfter på DI Fødevarer årsdag.
Og det handler ikke kun om eksport. Det vi står i nu, påvirker alle dagsordener på fødevareområdet: Bæredygtighed, klimaindsats og sundhed, som er sat ind i nye rammer og kræver handling med fornyet styrke.
Med på scenen på årsdagen er en lang række fødevareproducenter, detailhandelen og eksperter inden for blandt andet energi, pandemi og forsvar. Studievært Charlotte Beder, TV2/News er ordstyrer hele dagen.
Hør blandt andet:
• Cyrille Fillot, Global food strategist, Rabobank
Resiliens er tidens buzzword i fødevaresektoren. Virksomheder fokuserer på det korte sigt på at bevare marginer ved at flytte ressourcer rundt og ved at være meget opmærksomme på omkostninger og prissætning over for kunderne. Mange af de udfordringer, der påvirker ydeevnen på kort sigt, vil også være vigtige faktorer i planlægningen på lang sigt. Virksomheder bør fortsætte med at lede efter robusthed. Så hvad er der på menuen af muligheder for fødevarevirksomheder?
• Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri
Hvordan kan virksomheder i Danmark drive forretning under de nationale og internationale kriser som hersker lige nu? Hvad er DI’s ønsker til en kommende regering?
• Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer
Hvordan støtter vi bedst op om det danske fødevareerhverv, som er udfordret på energi, fødevarepriser og forbrugernes ændrede adfærd. Ser vi ind i en fødevarekrise som er længere end hidtil set.
• Helle Müller Petersen, landedirektør DK, Arla Foods og René Normann Christensen, CEO Kohberg
Hvor står fødevarebranchen lige nu, og dermed hvilke konkrete udfordringer står producenterne med?
• Lone Simonsen, professor, Roskilde Universitet
Er Corona et overstået kapitel eller skal vi indstille os på lignende pandemier?
• Brian Vad Mathiesen, professor, Aalborg Universitet
Hvordan balancerer vi det kortsigtede perspektiv, hvor vi står midt i en energikrise, med behovet for grøn omstilling og massiv reduktion af klimagasser?
DI Fødevarers årsdag 2022, torsdag den 17. november kl. 10.00-13.00, Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V.
Læs mere og se hele programmet for årsdagen her.