Tysk vin udvikler sig med hastige skridt, og det er ikke ufortjent, når de bedste pinot noir-vine sammenlignes med vinene fra Bourgogne. Men skal de tyske producenter sammenligne sig med naboerne i Frankrig?
Det er svært ikke at bringe riesling til bordet, når talen falder på tysk vin. Mangt en vinnyder verden rundt sætter stor pris på hvidvinsdruen, som fylder godt op i spalterne i vinmagasiner, på vinkort og på hylderne hos vinhandleren. Fra USA til Norden har den etableret sig som vores tyske favoritdrue, og det er tyske vinproducenter udmærket klar over. Ud af Tysklands 103.000 hektar vinmarker, var 24.318 hektar i 2021 beplantet med riesling, hvilket svarer til en stigning på ti procent i forhold til året før. Markedet hungrer efter den sprøde, tørre vin med den store indflydelse fra de mineralholdige jordbunde, der findes i mange af de tyske vinregioner. Den moderne riesling, som er en fryd til vores Ny Nordiske Køkken er efter år, hvor syren og den elegante showcase af den subtile mineralske aroma blev maskeret i sødme, indbegrebet af tysk vinidentitet – og har været det i en årrække.
Chardonnay vinder frem
Men Tyskland er mere end riesling, og det er tydeligt, at de tyske vinproducenter har skævet til det, der foregår i Bourgogne. Her sælges udsøgte vine til astronomiske beløb, og også middelmådige og til tider ligeledes ligegyldige vine sælges til beløb, der gør regionens vine utilgængelige for mange vinforbrugere. Det tyske svar på pinot noir, spätburgunder var i 2021 plantet på 11.602 hektar, hvilket er hele 25,4 procent mere end i 2020. Chardonnay er til sammenligning blot plantet på 2.558 hektar, men følger man vinproduktionen i Baden og Pfalz, der er de største producenter af spätburgunder og chardonnay i Tyskland, står det klart, at producenterne gør sig store forventninger til bourgogne-style vine fra Tyskland.
Peaker spätburgunder?
I Landau, Pfalz har Weingut Münzberg hjemme. Ejeren, Gunter Kessler har stadig nogle marker med riesling, der trods alt stadig er regionens mest dyrkede drue, men Kesslers kærlighed er til druerne, der slutter på burgunder: spätburgunder, grauburgunder og weissburgunder, men også chardonnay.
– Vi fokuserer på burgundiske sorter, som finder ideelle forhold i vores kalk- og ler-rige jord, der simpelthen er for tung til god riesling, siger Gunter Kessler.
Det samme gør de i Ilbesheim, Pfalz hos Weingut Kranz, der alle dage har lavet spätburgunder efter eget hoved. De har fundet deres identitet og resultatet er en stilart, som vi efterhånden forventer os heroppe i nord, når vi taler tysk vin, men som ikke nødvendigvis var den gængse type vin, som tyskerne lavede for bare 10-15 år siden.
Forsætter efter billedet
– Vi har lært os at lave en frisk spätburgunder og ikke den varme, fede stil, siger Kerstin Kranz, ægtefælle til vinbonden Boris Kranz, som ejer foretagendet.
Og nu begynder forbrugere og vinsamlere også at se, at den tyske spätburgunder har stort potentiale.
– Mange forstår nu, at de ældre årgange af burgundervinene kan noget. Det kan betale sig at modne vores vine, fortæller Kerstin Kranz.
Der har da også været et generelt løft af kvaliteten af tysk vin gennem de senere år.
– Vi har opnået mere med spätburgunder de sidste ti år, end vi gjorde de foregående 40, siger Franz Wehrheim fra Weingut Dr. Wehrheim i Birkweiler, Pfalz. En del af æren kan ifølge Franz Wehrheim tilskrives de tyske undervisere, der forudså, at den unge og nuværende generation af vinproducenter ville opleve pinot noir/spätburgunder-druen, når den tager sig bedst ud – på højde med druerne i Bourgogne.
Læner sig op ad naboen, men vil gerne være sin egen
Det er ifølge Gunter Kessler en fordel, at de tyske vine bliver sammenlignet med dem fra Bourgogne, da de kvalitetsmæssigt nærmer sig hinanden og det skaber interesse for den tyske vin, men han udtrykker også et ønske om, at de tyske burgunder-varianter får sin egen identitet. Ganske som riesling har. Det ønske skal blandt andet opfyldes ved at få anerkendt chardonnay som en Grosse Gewächs-værdig drue. På familiens marker har de da også ranker med mere end 30 år på bagen, og de gyldne dråber har efter en modningsperiode på blandt andet barriques, lavet af egetræ fra Pfalz, en profil der i hvert fald er nærmere den burgundiske end den varme stil fra Australien eller USA.
Alt efter mark og alder byder deres chardonnays på alt fra citrus, æbler, pærer, blomster, urter, salt og honning, men også reduktive noter såsom flint og gummi, og det viser, at med de store temperatursvingninger Tyskland også er underlagt (og liberal brug af friske fade), skal der ikke meget til at svinge barometeret fra den gamle vinverden til den nye, eller et sted midt i mellem, som måske netop er deres eget.
Forsætter efter billedet
Et Tyskland i forandring
Med temperatursvingningerne, som generelt er opadgående, er der gennem årene blevet eksperimenteret med flere af de – for klimaet – eksotiske varianter, hvor chardonnay er den førende, med sauvignon blanc og merlot i hælene. Der er sågar per 2021 15 hektar tempranillo. Ifølge Potsdam Institute for Climate Impact Research vil der om blot 18 år være gode forhold for grenache i Baden og Pfalz, og gode vilkår for cabernet franc så nordligt som Berlin. Druerne riesling og weissburgunder/pinot blanc vil med fordel kunne dyrkes nær den danske grænse. Og store dele af Tyskland vil have mulighed for at dyrke chardonnay, men måske ikke i de regioner, hvor den i dag trives. Det samme gør sig gældende med spätburgunder, som Tyskland er verdens tredjestørste producent af, efter Frankrig og USA.
VDP.Weinbörse i Mainz
Så måske kan tyskerne finde deres identitet blandt de druer, som de allerede nu mestrer, som udover riesling altså især er burgundervarianterne, med spätburgunder i front, men de kan allerede nu godt forberede sig på at lave samme øvelse i nær fremtid. Og det første sted, du kan opleve den tyske vinidentitet blandt de førende producenter, er på Weinbörse i Mainz, der igen i år kunne løbe af stablen efter to år med corona-aflysninger. Weinbörse samler i april måned de cirka 200 tyske VDP-producenter (læs evt. Food&Drink nr. 3 fra 2019 for mere information om VDP) – 178 deltog i år – og giver dem mulighed for at vise deres seneste årgang frem for omtrent 3.500 vinprofessionelle fra nær og fjern. Skulle man smage samtlige producenters vine, skulle du igennem hele 1.535 flasker. Skål!
Jo, tysk vin er sin helt egen
Når man smager sig igennem vinene fra Ahr, Baden, Franken, Mittelrhein, Mosel, Nahe, Pfalz og så videre – der er 13 store vinregioner, med flere regioner på vej, forudser Steffen Schindler, institutleder ved Deutches Weininstitut – at det er en gennemgang af en 2021-årgang, der bød på enorme udfordringer for producenterne. Vejret bød på både høj varme og periodevis store mængder nedbør, og vinene varierer stort som følge heraf. Tyskland er et stort vinland og årgangene skal vurderes ud fra hver enkel region. Ahr, der som bekendt oplevede en sønderlemmende oversvømmelse i sommeren 2021, kan stadig levere spätburgunder med en flot frugt og underliggende note, jordede og krydrede noter, mens Mosels riesling fremviser en elegant syre, og i nogle tilfælde også relativt meget frugt. Det har været en dyr og besværlig høst, men besøget på VDP.Weinbörse i Mainz viser tydeligt, at de dygtige tyske vinmagere har klaret arbejdet upåklageligt – den tyske vinidentitet skinner igennem.