Da butikshylderne løb tør for håndsprit og udskænkningsstederne lukkede ned, har flere producenter omlagt produktionen til blandt andet håndsprit, for både at holde hjulene igang, men også for at afhjælpe situationen i butikkerne.
Bornholmske Pennyllan Brewery er et af de bryggerier, der bruger deres kapacitet og nuværende beholdning af ingredienser til at lave håndsprit, men de går skridtet videre og giver håndspritten bort til dem, der har behov for det. De skriver blandt andet på deres hjemmeside:
– Da der har været rapporteret om hamstring af håndsprit har vi valgt at åbne Pennyllan Brewery butikken i denne uge, for at uddele 250 ml håndsprit gratis. For at spare emballage, bedes du selv medbringe din egen flaske, som vi vil fylde for dig.
Bryggeriet fortæller desuden, at håndspritten er lavet efter en opskrift anbefalet af WHO og alle deres ingredienser, er ingredienser, der allerede var på lager.
Gær fra ølproduktionen har de også masser af, og selvom det normalt bruges til øl, vil det stadig hæve dit brød. For at undgå gærspild, er det derfor også muligt at få lidt gær med hjem og skulle du desperat stå og mangle ansigtsmasker, kan de også være behjælpelige med det.
Læs mere omkring afhentningstidspunkter på deres facebookside https://www.facebook.com/penyllan/