Den danske aromavirksomhed, EvodiaBio ApS tilføjer tre nye medlemmer til bestyrelsen. Målet er at ruste virksomheden til at indtage en global nøgleposition i udviklingen af naturlige aromaer til fødevareindustrien.
I februar meddelte biotekvirksomheden EvodiaBio, at de har knækket koden til at brygge smagfuldt alkoholfrit øl. Virksomheden skruer nu op for indsatsen, og målet er at blive en betydende global spiller inden for innovativ aromaudvikling til fødevareindustrien. For at nå dette ambitiøse mål er tre nye medlemmer indtrådt i bestyrelsen.
De nye bestyrelsesmedlemmer er:
Flemming Besenbacher, tidligere formand for Carlsberg og Carlsbergfondet.
Andreas Fibig, tidligere formand og administrerende direktør for IFF, der er global leder inden for ingredienser til mad og drikkevarer.
Anne Cabotin, Senior Vice President Consumer Fragrance Business hos Symrise, der producerer smagsstoffer, dufte, funktionelle og kosmetiske ingredienser.
Derudover indtræder Jens Nielsen, forsker og adm. direktør for BioInnovation Institute (BII), i bestyrelsen som observatør, der repræsenterer BII.
Jarne Elleholm, medstifter og bestyrelsesformand i EvodiaBio, ser den nye bestyrelse som nøglen til at nå deres ambitiøse mål for fremtiden.
-Dette er en markant styrkelse af vores virksomhed og sætter scenen for de kommende år. Alle tre nye bestyrelsesmedlemmer kommer hver især med brancheindsigt og erfaring, der vil hjælpe med at transformere EvodiaBio til at blive den næste globale spiller indenfor produktion af naturlige aromaer, siger Jarne Elleholm og fortsætter:
-Dette er intet mindre end vores ”Dream Team”, og vi er ydmyge og taknemmelige for, at de har sagt ja til at deltage på vores rejse mod at blive en spiller i fremtidens bæredygtige aromaindustri.

EvodiaBio ApS er en bioindustriel virksomhed, der har opfundet en ny og mere bæredygtig måde at producere naturlige aromaer, startende med at få alkoholfri øl til at smage fantastisk.
Gennem en patentbeskyttet fermenteringsproces har virksomheden udviklet en effektiv metode til at producere de aromaer, der så ofte går tabt, mens man laver alkoholfri øl. EvodiaBio aromaer vil gøre det muligt for ølbryggeren at skabe den ønskede fylde af smag og bitterhed på en konsekvent og bæredygtig måde.
EvodiaBio støtter FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG) #3 (Sundhed og velvære) ved at fremme mindful drinking ved at gøre alkoholfri øl mere tiltalende, og SDGs #6 (Clean Water) og #13 (Climate Action) ved at sænke CO2 og vandforbrug markant sammenlignet med traditionel humledyrkning.