Kickstarter og hvad alle de andre smarte crowdfundingløsninger hedder, har banet vejen for crowdlending, som igennem de sidste par år for alvor har fået tag i restaurationsbranchen. For nyligt har folkene bag cafeen i Glyptoteket i det centrale København, via crowledning, fået mulighed for at servere mad for et lidt andet publikum. Peter Stub og Stephanie Michaud er de nye forpagtere af Charlie Bistro i forlængelse af Comedy Zoo på Kompagnistræde. Opkøb af restaurantens eksisterende inventar blev finansieret gennem crowdlending.
Ægteparret Peter Stub og Stephanie Michaud overtager den tidligere Restaurant Giggles. Siden 2012 har ægteparret serveret frokost og kage i Glyptoteket, og nu vil de servere små retter for gæsterne i Comedy Zoo. Da de manglede kapital til at opkøbe restaurantens eksisterende inventar samt til drift, depositum og første husleje, søgte de først om et lån hos syv forskellige banker. Efter lange behandlingstider og syv afslag besluttede de sig med større held for at søge om et crowdlendet lån hos Lendino. De oprettede en låneansøgning online, som blev godkendt og kreditvurderet af Lendino. Lånet blev derefter udbudt på Lendinos lånemarked, som p.t. har over 1.400 aktive långivere. Lånet på 473.000 kr. blev finansieret af 252 långivere på 4 dage.
– Det har været en både professionel, hurtig og enkel proces at låne penge gennem Lendino, fortæller Peter Stub.
– Der blev stillet relevante og grundige spørgsmål fra Lendinos kreditafdeling – og så skulle jeg ikke vente i dagevis på at høre tilbage ligesom man skal i banken. Så hjælper det selvfølgelig også, at vi fik lånet med en fornuftig rente, som afgjort er konkurrencedygtige med bankerne, uddyber han.